Målfarlige Kamil Wilczek er tilbage i dansk fodbold

stolt_af_at_vaere_polak
Den 32-årige polske fodboldspiller Kamil Wilczek skal spille i hvid og blåt for F. C. København i de næste tre sæsoner. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Den tidligere Brøndbyspiller og topscorer, polske Kamil Wilczek, har skrevet kontrakt med superligaklubben F.C. København.


Polske Kamil Wilczek har tegnet en tre-årig kontrakt med fodboldklubben F.C. København.

Kamil Wilczek er mest kendt i Danmark for hans tid i fodboldklubben Brøndby, hvor det blev til 92 mål i 163 kampe. Han er den mest scorende spiller i Superligaen for vestegnsklubben. I efteråret 2019 blev det til 17 scoringer i 18 kampe, inden han i vinterens transfervindue skiftede til tyrkisk fodbold, skriver F.C. København (FCK) i en pressemeddelelse.

– Vi kender selvfølgelig Wilczek rigtigt godt fra hans tid i Superligaen, hvor han tre sæsoner i træk viste, at han er en notorisk målscorer, der er utroligt dygtig i boksen og arbejder hårdt for sit hold,  skriver FCK-træner Ståle Solbakken i en pressemeddelelse. Kamil Wilczek har siden Brøndby-tiden spillet for den tyrkiske klub Göztepe.

LÆS OGSÅ: Jeg er stolt over at være polak

Ekspert: Kontroversielt klubskifte

FCK og Brøndby er formentligt de mest rivaliserende klubber i Danmark, og derfor er klubstiftet næppe problemfrit. DR Sportens fodboldkommentator Andreas Kraul siger om Wilczeks nye job.

– Det er det forbudte skifte i dansk fodbold. Hver gang det sker, er det specielt, og det vil altid have et specielt skær over sig, men lige med Wilczek er det ekstra specielt. Han har været anfører i Brøndby, og fansene forgudede ham, siger Andreas Kraul.

– Wilczek er på forsiden af en bog, der lige er blevet udgivet om Brøndby. Han var deres topscorer og talisman. Så alt det gør det kontroversielt, siger Andreas Kraul.

LÆS OGSÅ: DR – DET FORBUDTE KLUBSKIFTE

kamil_wilczek
Den polske landsholdsspiller Kamil Wilczek. Arkivfoto.