WARSZAWA: Polakkerne er blevet spurgt om, hvilken polsk politiker de helst vil holde jul med. Se svarene her. De flest vil helst være fri.
Hvilken politiker vil du helst holde jul med? Det spørgsmål har SW Research givet et repræsentativt udsnit af polakkerne på vegne af dagbladet Rzeczpospolita. Politikerne er tydeligvis ikke i høj kurs efter valgkamp og store stridigheder mellem den væltede regering, og den nytiltrådte.
Ingen politikere
38 procent af polakkerne vil ikke holde jul med politikere, viser resultatet af undersøgelsen. Ud over den mulighed, kunne polakkerne vælge mellem 12 navngivne politikere, ligesom de kunne forslå andre.
(Fortsættes under)
Juleaften på søndag – hvordan gør man i Polen? https://t.co/PUZu5F9bMZ via @polennu.dk #Xmas #Polen
— polennu.dk (@polennu) December 18, 2023
Om det er polakkernes ønske om at se nye ansigter i politik eller andre årsager, så er det den nyvalgte formand for parlamentet Sejmen – og leder af koalitionen Den Tredje Vej (Polen2050 + PSL) Szymon Hołownia. Han er favoritten som gæst i polske hjem i julen. Over 15 procent foretrækker ham, og det er langt mere end præsident Andrzej Duda, der først kommer på anden pladsen. I et historisk lys, er præsidenten sædvanligvis den mest populære politiker i Polen, men det er der vendt op og ned på, efter at Andrzej Duda blev valgt i 2015.
Top 12 politiker til jul
Szymon Hołownia, formand for Sejmen: 15,6%
Andrzej Duda, præsident: 9,0%
Donald Tusk, statsminister: 7,5%
Rafal Trzaskowski, borgmester i Warszawa: 7,1%
Mateusz Morawiecki, fratrådt statsminister: 4,4%
Jarosław Kaczynski, partiformand PiS: 3,5%
Barbara Nowacka, undervisningsminister 2,9%
Agnieszka Dziemianowicz-Bąk, arbejdsminister: 2,5%
Wladysław Kosiniak-Kamysz, vicestatsminister og forsvarsminister 1,8%
Adrian Zandberg, partiformand Razem: 1,3%
Włodzimierz Czarzasty, næstformand i Sejmen: 1,2%
Mariusz Blaszczak, fratrådt vicestatsminister og forsvarsminister: 0,5%
Anden navngiven politiker: 4,5%
Polske og danske helligdage og vores juletraditioner https://t.co/NuI9nZaNDJ via @polennu.dk #Xmas #Polen
— polennu.dk (@polennu) December 10, 2023