Auschwitz-Birkenau
KRAKOW: En italiensk mand er blevet løsladt, efter at have stjålet hegn fra den tidligere tyske udryddelseslejr Auschwitz.

En 66-årig italiensk mand er blevet løsladt uden sigtelse, efter at have stjålet en del af et pigtrådshegn i nærheden af den tidligere tyske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau.

Tilbageholdt i lufthavn

Manden blev pågrebet i Krakows lufthavn, John Paul II lufthavnen, hvor toldere opdagede en mærkelig genstand i italienerens baggage.

30 cm pigtråd

Det viste sig, at være 30 cm pigtråd, som manden havde fjernet under et besøg på Auschwitz-Birkenau Museet.

Faderen død i lejren

Den 66-årige italiener forklarede, at hans far døde i lejren under Anden Verdenskrig.

Udenfor området

Politiet fandt dog ud af, at det sted, hvor pigtråden var taget fra, var lidt udenfor det område, der er særlig beskyttet, og den italienske ”tyv” blev løsladt uden sigtelse.

Flere domme

I februar blev et israelsk par idømt tre års betinget fængsel for at stjæle genstande fra museet.

Skiltet ved indgangen

Det største tyveri skete en nat i december 2009, da en gruppe polske mænd kravlede ind i museet og fjernede det berygtede “Arbeit Macht Frei”-skilt ved indgangen.

Svensk bagmand

En svensker havde bestilt tyveriet, og han er, sammen med de fem polakker, der udførte tyveriet, blevet idømt fængselsstraffe.