Massive abort – protester i de fleste polske byer

I mange polske byer har der siden torsdag været omfattende protester mod afskaffelsen af abort. Her er det fra Poznan i det nordvestlige Polen søndag aften. Privatfoto.

WARSZAWA: Protesterne mod regeringens abort-lov tager til i styrke i de polske byer. Der er varslet generalstrejke onsdag.


Siden torsdag eftermiddag, har der været massive protester mod en afgørelse i den politisk udpegede forfatningsdomstol, der i praksis har gjort abort forbudt i Polen. Vreden er stor, og protesterne har taget til i styrke. I dag har polakker i titusindvis været på gaderne for at vise deres foragt overfor Jaroslaw Kaczynski og regeringspartiet PiS, som demonstranter udpeger som de ansvarlige. Kaczynski er flygtet ud af Warszawa da demonstranterne nærmede sig, og præsident Andrzej Duda er blevet corona-smittet. Præsidenten har udtrykt sin tilfredshed med forfatningsdomstolens afgørelse.

Mange steder i Polen har der været sammenstød mellem politi og demonstranter, og politiet har brugt tåregas.

Fodbold-fans som abort-kæmpere

I den nordligste del af Trebyen, i Gdynia, har fodboldfans fra Arka Gdynia taget del i protesterne på abort-tilhængernes side, og fans er brudt ind på det lokale PiS-kontor i byen. Byen koger af vrede mod regeringen.

Mange steder i Polen har der været demonstrationer foran PiS-kontorerne, og i flere tilfælde er det blevet til hærværk.

Kirkerne

Der har ved søndagens gudstjenester været demonstrationer inden- og uden-for mange af de polske kirker med slagord som: Min livmor er ikke et kapel, og mange andre kradse budskaber som vi vil skåne læserne for. Vrede der er rettet mod de polske kirker – og præsterne.

Bønderne er med

De polske bønder bakker også op om abort-protesterne, og har i flere byer tilsluttet sig abort-protesterne. Bønderne er sure, fordi en ny PiS-dyreværn lov vil skade deres muligheder for indtjening. I sidste uge var der omfattende bondeprotester i Warszawa.

I Warszawa kom det til sammenstød, da nationalister fra ONR ville smide kirkegængere med abortbudskaber ud af kirkerne. Mange steder har der været tilråb og banner med pædofili beskyldninger mod præsterne i kirkerne, og en fredelig søndag har det ikke været i de polske kirker i dag. Og heller ikke for polsk politi, som fortsat har meget travlt. I Wroclaw har man hængt symbolske bøjler op foran biskoppens bolig. Bøjler og paraplyer er nogle af de symboler der bruges i abort-kampen.

Radio Maria under angreb

I byen Torun er vrede polakker gået til angreb på Radio Maria, der er i ledtog med regeringspartiet. I Katowice brugte politiet tåregas mod en gruppe kvinder, i et forsøg på at håndhæve corona-restriktionerne. Også i Bialystok har der været rekordstort fremmøde. 11.000 demonstranter oplyser politiet, selv om byen er kendt for at være en PiS-højborg.

I Szczecin har der været demonstrationer i hele byen, og foran en af dommerne i forfatningsdomstolen, Bartłomiej Sochańskis, bopæl. -Du var dommer, nu er du blevet bøddel, råbte demonstranter foran dommerens hus.

I Gdansk blokerede vrede demonstranter trafikken i byen, og byens hovedgade har dagen igennem været fyldt med vrede polakker med tilråb og banner med tekster: “Stop vold mod kvinder”, “PiS og TK (forfatningsdomstolen, red.) er ikke mennesker – det er religion”.

Generalstrejke på onsdag

De sorte aktive kvinder, der er bevægelsen bag protesterne, har nu varslet generalstrejke på onsdag i hele Polen. Imens fortsætter protesterne med større og større styrker. Også mange steder udenfor Polens grænser har der været protester. Også i København.

LÆS OGSÅ: Flere hundrede trodsede regnen til abort-protest

Der har næppe været demonstrationer i Polen i så stort et omfang, som denne søndag, siden landet fik sin selvstændighed i 1989. Polen ligner mere og mere et land, der er på randen af noget der kan ligne en borgerkrig.

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.