Medvedev: Polen vil besætte det vestlige Ukraine

polske corona tal få polakker smittet
Næstformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, mener at det var en fejl at Ukraine blev selvstændigt. Han beskylder Polen for at vil indlemme den vestlige del af Ukraine. Arkivfoto.

MOSKVA: Den tidligere russiske præsident Medvedev, beskylder Polen for at vil annektere de vestlige områder af Ukraine.


Den tidligere russiske præsident og regeringsleder Medvedev, der har byttet plads med Vladimir Putin i russiske politik flere gange, hævder i et indlæg på de sociale medier, at Polen vil annektere de vestlige områder af Ukraine. Det skriver russiske TASS, ifølge det frie polske medie wp.pl. Beskyldningen er ikke ny. Putin har sagt det samme flere gange.

Ikke et rigtigt land

Medvedev mener også, at Ukraine aldrig skulle have været selvstændigt, da det ikke er et rigtigt land. Han beskylder Polen for at have den samme holdning, og at polakkerne støtter Ukraine i krigen for at kunne plyndre dem.

Udtalelsen kommer blot få dage efter, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky og hans kone besøgte Polen. Det var deres første officielle udenlandske besøg siden 24. februar sidste år. Ved dette møde, blev venskabet mellem Polen og Ukraine beseglet af de to landes præsidenter.

Polske medier advarer

Der kommer mange usande beretninger fra det officielle krigsførende Rusland i øjeblikket. Mens medier i mange lande tager de officielle meldinger fra Rusland for troværdige, så advarer flere polske medier direkte deres læsere mod, at man ofte ikke kan regne med de officielle russiske oplysninger. Artikler med oplysninger fra russiske statsmedier følges med denne tekst:

ADVARSEL! Mange af de oplysninger om de påståede angreb og aggressioner fra ukrainsk side og om krigens forløb, som rapporteres af de russiske og hviderussiske statsmedier, er sandsynligvis ikke sande. Disse oplysninger og rapporter kan være en del af en informations krig fra Den Russiske Føderations side.

PS! En ide der kunne være til inspiration for flere medier?

(Artiklen fortsættes under)

Advarsel informationer fra Rusland
Polske medier bringer denne advarsel, når nyheder indeholder informationer fra Rusland. Grafik: PN Teknik.

USA og nazisterne

Medvedev er også vred på USA, der støtter Ukraine økonomisk og militært, og det kunne have ikke forstå. Han betegner nemlig ukrainerne som nazister, og at det derfor er nødvendigt at genskabe ”Det Store Rusland”. Ukraine skulle aldrig have været selvstændigt, mener den russiske toppolitiker. Det var et misfoster der blev skabt ved en fejl efter Sovjetunionens kollaps i 1991.

I samme indlæg latterliggjorde han, ifølge polske wp.pl også EU og unionens støtte til Ukraine, som han forudser, vil få den konsekvens at Europa vil falde sammen i dyb splittelse.