Mere end hver tredje polak støtter regeringen

    kaczynski_beata_szydlo_polen_december_2016

    Regeringspartiet Lov og Retfærdighed får fortsat opbakning fra godt hver tredje polak, viser seneste måling. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Der er store forskelle på de polske meningsmålinger for tiden, men cirka hver tredje polak støtter regeringspartiet.


    Meningsmålingerne i Polen svinger meget, men i den seneste måling fra Badan Pollster får regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) opbakning fra 36 procent af polakkerne. I seneste måling fra IBRIS er tallet 33,4 procent, IPSOS giver 40 procents opbakning til PiS, mens Kantar i sin seneste måling giver regeringspartiet 32 procents opbakning. Regeringspartiet opnåede 37,5 procent ved parlamentsvalget i 2015.

    Splittet opposition

    Ifølge Badan målingen hvor PiS står til 36 procent, opnår det tidligere regeringsparti Borgernes Platform (PO) 22 procents opbakning. Kukiz 15 får opbakning fra 12 procent af polakkerne, mens Moderne Polen (Nowoczesna) får 11 procent. Den Demokratiske Venstre Alliance, som ikke er i parlamentet, står til 7 procent, mens Bondepartiet (PSL) – støttepartiet for den tidligere regering, lige kommer over spærregrænsen på 5 procent.

    Flertal med 37,5 procent

    Regeringspartiet Lov og Retfærdighed har flertal i parlamentet, selv om partiet kun fik opbakning fra 37,5 procent af polakkerne. Men et stemmespild på 18 procent og en polsk valglov der favorisere de store parti, betød at PiS alligevel fik flertallet ved valget for to år siden.