Polen har stor vækst og har opnået uændret kreditvurdering fra Moodys, men dyre reformer og problemer med de demokratiske forhold, gør at ratingbureauerne ser negativt på fremtidsudsigterne i Polen. Arkivfoto.
WARSZAWA: Moodys fastholder vurderingen af Polens kreditværdighed, men rating bureauet ser ikke lyst på fremtiden.
Trods overhørte advarsler og forventning om en yderligere nedjustering af den polske økonomiske rating, så har et af de førende bureauer, Moodys, fastholdt Polens vurdering på A2 i seneste rapport der udkom fredag.
LÆS OGSÅ
polennu.dk: Polen sættes igen ned i international rating
Negativ fremtid
Men når det gælder fremtidsudsigterne for den polske økonomi, så kommer Moodys med vurderingen: negativ.
Tilfreds med beslutning
Polens vicestatsminister Mateusz Morawiecki, der også er udviklingsminister, siger til det polske nyhedsbureau PAP, at han er tilfreds med Moodys beslutning, fordi den bedst mulige vurdering gavner udenlandske investorers interesse for Polen.
Bedre end Italien
Morawiecki siger også, at A2 bedømmelsen er højere end Italien, Spanien og Portugal.
SE LANDELISTE
Eksternt link: Rating af lande
International bekymring
Internationale eksperter og økonomer har udtrykt bekymring over de mange og dyre reformer i Polen, og derfor var vurdering afventet med stor spænding. De demokratiske problemer som USA, Europarådet og EU har klaget til Polen over, har udløst en række advarsler, der spiller ind i Moodys negative syn på fremtiden.