WARSZAWA: Polens statsminister har meddelt, at næsten alle corona restriktioner ophæves med virkning fra 1. marts.
Polens statsminister Mateusz Morawiecki meddelte onsdag, at næsten alle corona restriktioner ophæves fra den 1. marts. Det sker i takt med at pandemien ebber ud i Polen.
– Vi fjerner de fleste restriktioner og holder kun fast i de mest nødvendige, sagde Morawiecki på et fælles pressemøde med sundhedsministeren.
– Kun det at bære en mundbind inden døre fastholdes. Det er især i den offentlige transport og i butikker, hvor afstanden mellem mennesker er begrænset, sagde regeringschefen.
– Vi genoptager også det normale arbejde igen i regeringskontorer, sagde Morawiecki efter meddelelsen om at de fleste corona restriktioner ophæves.
Fjerner anbefaling om hjemmearbejde
Frem til 1. marts gælder regeringens anbefaling om hjemmearbejde for virksomheder, og obligatorisk for det offentlige og andre myndigheder.
Statsminister advarer dog om, at covid-19 pandemien ikke er slut, men at han synes fremtiden ser lovende ud. Smittetallene er faldet med 30 procent målt fra uge til uge.
LINK TIL MYNDIGHEDERNE I POLEN
Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.