Politiet i Rostock har tilbageholdt en 37-årig norsk kvinde og hendes 12-årige søn, der var på vej til Polen for at søge asyl. Arkivfoto.
ROSTOCK: En 37-årig norsk kvinde og hendes 12-årige søn, er tilbageholdt i Tyskland. De var på vej til Polen for at søge asyl.
En 37-årig norsk kvinde har kidnappet sin egen 12-årige søn fra et norsk børnehjem, og taget med i en bus på vej mod Polen. Men de kom ikke længere end til havnen i Rostock. Her opdagede myndighederne at de rejste uden pas.
Politisk asyl
Den 37-årige kvinde sagde at de var på vej til Polen for at søge politisk asyl, fordi myndighederne har tvangsfjernet hendes 12-årige søn. Men da sønnen allerede var efterlyst af de norske myndigheder, fandt politiet i Rostock hurtigt ud af sammenhængen. Den 37-årige bliver nu udleveret til politiet i Norge for kidnapning, mens hendes søn er i varetægtsfængsel, indtil de norske myndigheder afhenter ham.
Politisk betændt
Kontroverserne mellem en polsk diplomat og de norske myndigheder om polske familier og børneværnet i Norge, fik i sidste uge både Polen og Norge til at udvise hver en diplomat. Det er før sket, at en norsk kvinde har fået asyl i Polen fordi det norske børneværn ville fjerne et barn.
I dette tilfælde bliver begge tilbageholdte dog vist tilbage til Norge.