Antallet af polakker der dagligt bliver smittet med covid-19 sygdommen er faldende, selv om tirsdagens tal er lidt højere end mandagens. Foto: Monika Raj.

WARSZAWA: De polske myndigheder har netop meddelt, at antallet af covid-19 syge nu er over 50.000. Fredag blev der sat ny daglig rekord med 809 smittede.

LÆS  Første fly fra Billund Lufthavn til Gdansk

De polske myndigheder meddelte fredag formiddag, at der igen er sat ny daglig rekord i antallet af covid-19 smittede med 809 tilfælde. Det bringer det samlede antal op på 50.324 bekræftede tilfælde med den frygtede corona-sygdom. Fredag blev der også konstateret 13 nye corona-relaterede dødsfald. Det bringer det samlede antal døde i Polen op på 1.787 personer.

36.041 meldt raske igen

De døde er otte mænd i alderen fra 56 til 92 år, og fem kvinder i alderen fra 64 til 90 år. Alle led i forvejen af alvorlige sygdomme. 36.041 polakker der har været covid-19 smittede, er nu meldt raske.

Af de nye tilfælde af smittede er de 259 af dem fra Katowice-området, og 144 er konstateret i Krakow-regionen. I Warszawa-området blev der meldt om 104 nye tilfælde fredag.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts, og den 14. marts blev al international flytrafik forbudt. Siden er Polen gradvist blevet åbnet igen for trafik. Læs den danske rejsevejledning på linket herunder.

LINK TIL REJSEVEJLEDNING POLEN

Har du lyst til at læse mere? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

 

LÆS  Alle flyruter til og fra Polen indstilles fra søndag
LÆS  Polen åbner luftrum til næsten alle lande – også til Danmark