Ny jernbane: Fra Szczecin til Poznan på to timer

Poznan tog
Der arbejdes på højtryk på jernbanen mellem Szczecin og Poznan strækningen. Generelt har de polske jernbaner gennemgået en massiv forandring, og serviceniveauet i de polske tog er i dag langt højere end i de danske tog. Foto: PKP.

POZNAN: I fire år har det polske PKP arbejdet på at udbygge den vigtige jernbane mellem Szczecin og Poznan. Nu er den næsten klar.


Fra denne sommer bliver det muligt at køre i tog fra Szczecin til Poznan på bare to timer. Det oplyser det polske jernbaneselskab PKP i en pressemeddelelse.

Det er en samlet investering i jernbanen på 4,1 milliarder zloty, der gør det muligt. Den omfatter dobbeltspor mellem de to store byer og nye tekniske installationer. Der er også bygget 23 nye stationer på strækningen. Arbejdet forventes afsluttet i tredje kvartal i år og har stået på i fire år.

LINK: Bog om togrejser i Polen

– I sidste ende vil moderniseringen øge rejsekomforten på over 30 stationer og stoppesteder, oplyser Bartosz Pietrzykowski fra PKP.

– De nye perroner er højere, bredere og længere. Stoppestederne tilpasses bevægelseshæmmedes behov. De skal have behagelig adgang og en skridsikker overflade samt styrestier for blinde og svagtseende. Der vil blive installeret nye afspærringer, trafiklys, belysning og kameraer, oplyser talsmanden.

Op til 160 km i timen

– Efter at have fået de nødvendige tilladelser vil de hurtigste tog køre ruten med en hastighed på 160 km i timen, siger talsmanden der også fortæller, at da strækningskapaciteten bliver øget, vil det være muligt at rejse med et større antal tog og at igangsætte yderligere fjern- og regionale forbindelser.

Strækningen mellem Szczecin og Poznan er på 197 kilometer, og ventes at være fuld ud udbygget inden årets udgang. Senere på året kan man rejse med tog på to timer mellem de to store polske byer – i dag tager turen lidt over tre timer.

LINK: PKP – de polske jernbaner

Flere kører med tog i Polen

Støt polennu.dk – engangsbeløb

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00