Ny kommission skal undersøge russiske relationer

russiske relationer
Det polske parlament har med et snævert flertal besluttet at oprette en kommission. Den får til opgave at afsløre polakkers russiske relationer forud for valget. Kritikere hævder at det er en skræddersyet kommission, der skal slette regeringens politiske modstandere fra historien, på samme måde som Stalin gjorde, siger et parlamentsmedlem. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens parlament har med et snævert flertal vedtaget at oprettet en kommission, der skal undersøge polakkers russiske relationer.


Et snævert flertal i det polske parlament har besluttet at oprette en kommission. Den skal undersøge polakkers russiske relationer i perioden fra 2007 – 2022. I oppositionen er der kun hovedrysten til overs for den nye kommission. Den får store beføjelser, og ses som en del af strategien for at knuse regeringens politiske modstandere op til valget.

Kommissionen skal undersøge “offentlige embedsmænd eller medlemmer af den øverste politiske ledelse, der i årene 2007-2022 handlede under russisk indflydelse til skade for Polens interesser”.

Kommission for russiske relationer

Kommissionen kan ophæve tidligere beslutning, hvis den finder at beslutningen er taget under russisk indflydelse. Kommissionen kan dermed forbyde navngivne personer at udføre funktioner arbejdet med offentlige midler i op til 10 år. Kommissionen kan også suspendere personers sikkerhedsgodkendelse i samme periode.

Perioden er ikke tilfældigt valgt. Jaroslaw Kaczynski måtte træde tilbage som statsminister i 2007, hvor Donald Tusk overtog embedet efter valget. I 2015 kom Kaczynskis parti – Lov og Retfærdighed (PiS) til magten.

Sådan gjorde Stalin også

Medlem af parlamentet for Borgernes Platform (PO) Jakub Stefaniak, siger til tv-stationen TVN, at oprettelsen af ​​kommissionen er “et forsøg på at udslette sine politiske modstandere, nøjagtig som som Stalin gjorde det”.

Kaczynski og Putins venner

De to store partier – anført af Jaroslaw Kaczynski og Donald Tusk – beskylder gensidigt hinanden for at samarbejde med Rusland. Kaczynski kritisere det gode forhold mellem Tusk og Rusland da han kom til magten, og at Tusk fortsat har øget energiimporten fra Rusland i hans regeringsperiode. Tusk beskyldes også for at stå bag Smolensk-ulykken sammen med Putin. En påstand der er tilbagevist af enhver undersøgelse.

Tusk beskylder til gengæld Kaczynski for at have lave en alliance med Putins venner, som f.eks. Marine Le Pen og Matteo Salvini. Kulimporten fra Rusland er også steget under Kaczynskis ledelse.

Donald Tusk for en rigsret

Medlem af parlamentet for PiS – Janusz Kowalski, sagde, at han “håber at resultatet af denne kommissions arbejde vil bringe Donald Tusk for en rigsret”.

Forslaget blev vedtaget med 233 stemmer for og 2018 i mod. Nu skal det behandles i overhuset, hvor det kan blive forsinket, da oppositionen har flertallet der. I sidste ende skal det underskrives af præsident Andrzej Duda, som normalt støtter alt fra Kaczynski-regeringen. Han kan ikke genvælges.

Kaczynski var selv kommunist

Jaroslaw Kaczynski har en fortid i det kommunistiske parti, dengang landet blev styret fra Moskva. Den afdøde bror var ikke medlem, men de blev begge berømte under kommunismen som barnestjerne i polsk stats tv i 1960’erne.