Ny polsk bundrekord på pressefriheds indeks

pressefriheds indeks
Polen er styrtdykket på det internationale pressefriheds indeks. Regeringens kontrol over public service medierne som TVP og Polsk Radio, forfølgelse af kritiske journalister og mange andre begrænsninger for medier i Polen, er årsagen til den fortsatte tilbagegang. Arkivfoto.

PARIS: Polen indtager ny bundrekord i årets pressefriheds indeks, der udgives af Journalister uden Grænser. Frie polske medier er under pres.

LÆS  Europa-Kommissionen vil tilbageholde milliarder

Polen indtager en ny bundrekord på pressefriheds indekset der tirsdag blev offentliggjort for 2020. Polen er rykket to pladser ned, og er nu nummer 64 ud af 180 lande. World Press Freedom Index udarbejdes af Journalister uden Grænser (Reporters Without Borders – RSF). Pressefriheden har det bedre – ifølge opgørelsen – i Malawi og Armenien end i Polen.

LINK: RSF om Polen

Ned på pressefriheds indeks siden 2015

Polen er styrtdykket fra en plads som nummer 18, da Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) og Jaroslaw Kaczynski kom til magten i 2015, til den nuværende bundplacering.

Udviklingen de senere år (placering/årstal).
64 – år 2021
62 – år 2020
59 – år 2019
58 – år 2018
54 – år 2017
47 – år 2016
18 – år 2015
19 – år 2014
22 – år 2013

Norden i top

Listens første fire pladser indtages af Norge, Finland, Sverige og Danmark. Tyskland er nummer 13 på listen, Tjekkiet nummer 40, Slovakiet 35 og langt efter følger Ungarn (92), Ukraine (97) og Hviderusland (158).

LINK: Pressefriheds indeks 2021 – hele listen

Mere om Polen og pressefriheds indeks? Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.
LÆS  Melanie C melder afbud til TVP-show nytårsaften

LÆS  Politisk kaos: Ny afstemning efter Kaczynski nederlag