sdu_udbyder_uddannelse_i_polsk_sprog_og_kultur
Ny efteruddannelse skal sætte danskere bedre i stand til at forstå polakker, både sprogligt og kulturelt.

Syddansk Universitet i Odense udbyder til efteråret op for en ny efteruddannelse i ‘Interkulturel kommunikation og sprog’ i blandt andet polsk.

Uddannelsen retter sig mod danskere, der gerne vil have mulighed for bedre at forstå nogle af de grupper af udlændinge, der i de senere år har slået sig ned i Danmark.

Polsk er et af de fire sprog og kulturområder, uddannelsen retter sig mod. De tre andre er arabisk, russisk og tyrkisk.

Høflighed og religion

Sprogundervsiningen kræver ingen forudsætninger af den studerende.

– Ud over sprog vil der blive undervist i polsk kultur, men kun i de områder, der erfaringsmæssigt giver anledning til vanskeligheder mellem danskere og polakker, siger lektor Svend Gottschalk Rasmussen til polennu.dk.

Han nævner danskere og polakkers forskellige grader af høflighed og forholdet til religion, som et par af de områder, hvor kulturerne kan køre skævt af hinanden.

Polsk hverdagssprog

Uddannelsen udbydes som åben uddannelse og retter sig mod danskere, der møder polakker i hverdagen. Det kan for eksempel være en håndværksmester, der har polske ansatte, en eksportør eller en skolelærer.

– I disciplinen ‘Sprog til særlige formål’ vil vi give mere individuel undervsining, så fagforeningsmanden eller gartneren kan netop det ordforråd og de vendinger, de har brug for, siger Svend Gottschalk Rasmussen.