Nyt dansk-polsk samarbejde om The Beatles

    per_wium_beatles_polen_polennu

    Den danske Beatles-ekspert Per Wium og formanden for Beatles-klubben i Lublin, Krzystoz Stanislaw da den nye dansk-polske aftale blev indgået. Privatfoto.


    LUBLIN: Danske og polske Beatles interesserede indleder nyt samarbejde. Konference i Lublin blev startskuddet.


    Den danske Beatles ekspert, Per Wium blev tidligere på året kontaktet af Beatles-fanklubben i byen Lublin, sydøstlige del af landet. Det var formanden Krzystoz Stanislaw Werner, der inviterede den danske ekspert til at holde foredrag på en konference i slutningen af juli.

    Samarbejdsaftale

    Per Wium takkede ja, tak og fortalte på konferencen om klassisk musiks indflydelse på The Beatles-sangene. Mødet i Lublin blev samtidig brugt til at underskrive en samarbejdsaftale, der betyder af danske og polske fans øger samarbejdet.

    Forbudt i Polen

    Da The Beatles blev verdenskendte, var de forbudt i Polen, og orkesteret har da heller aldrig spillet i landet. Derfor var interessen for orkesteret en kriminel handling under kommunismen, der første kollapsede i 1989. Interesse var også tydelig, da den nye aftaler blev præsenteret i Polen.

    Aftalen mellem Beatles-klubben og danske Per Wium blev præsenteret på en pressekonference i Lublin, hvor regionale og lokale medier var mødt talstærkt om.

    Hjælp fra Facebook

    – Internettet og særligt Facebook har betydet at Beatles-interesserede fra mange lande har fået meget nemmere ved at kommunikere og ved at dele viden og oplevelser, siger Per Wium.

    – The Beatles optrådte aldrig i Polen. Men til efteråret giver Paul McCartney koncert i Krakow. Her får vi et af mange eksempler på det nye dejlige samarbejde, siger Wium.

    Kreativ i Polen

    Per Wium bor til dagligt på Østerbro ved København, men opholder sig meget af tiden i sin lejlighed ved den polske havneby Swinoujscie, hvorfra han arbejder og slapper af. Per Wium har været chef i DR’s musikdivision og forestået konceptudvikling og forandringsledelse. I dag laver han foredrag og kurser om musik – med speciale i The Beatles og deres sangskrivning. Per Wium er forfatter til bogen: Beatles for Alle (2010) og Så hårene rejser sig (2016).