Habsburg_familien_øsnker_at_genvinde_slottet_i_Zywiec_fra_Polen
ZYWIEC: Efterkommere af den østrigske kejserfamilie Habsburg har gjort krav på familiens gamle slot, der blev taget fra dem under kommunismen.

Karol Stefan Habsburg og Renata Hanbsburg har gennem en advokat i Krakow gjort krav på familiens tidligere slot, der ligger i byen Zywiec i det syd-vestlige hjørne af Polen.

Taget af kommunisterne

Slottet, der hedder Det nye slot, blev nationaliseret af kommunisterne, der kom til magten i Polen efter Anden Verdenskrig. Kommunisterne nationaliserede det meste private ejendom i Polen, herunder slotte, store jordbesiddelser og fabrikker, der blev taget fra de private ejere og gjort til statslig ejendom.

Planlagt turist-centrum

Zywiec kommune oplyser, at kommunen de sidste år har brugt otte millioner zloty på at istandsætte slottet og dets omgivelser til dels ved hjælp af EU-midler. Det har været kommunens plan at gøre slottet til et turist centrum. Habsburg familien har sagt, at slottet også vil få et turist-formål, hvis det igen falder i familiens varetægt.