Officielt: Rekordhøj inflation i Polen i maj måned

inflation polen
Dagens tal fra Polens Statistik viser en rekordhøj inflation i maj måned – den højeste i 24 år. Polske økonomer forventer at inflationen topper efter sommerferien. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens Statistik har netop offentliggjort de seneste tal fra maj med store prisstigninger og en rekordhøj inflation.


Polen har i maj den højeste inflation på en måned siden februar 1998. I maj var inflationen på 13,9 procent i forhold til maj sidste år. Det viser dagens tal fra Polens Statistik (GUS). I april var tallet 12,4 procent. Dermed bekræftes prognoser fra mange økonomers spådomme. EU gennemsnittet for maj er 8,1 procent.

Det er en stærk stigning i fødevarepriserne, der skyldes både bekymringer for leverancer på grund af krigen i Ukraine og ændrede klimatiske forhold. Også forarbejdningspriserne er steget markant, og det slutter ikke her forudser økonomer. Ifølge dem ligger det værste stadig foran os.

Mere inflation

Der forventes en rentestigning i Polen den 8. juni, når det pengepolitiske råd holder møde.

Analytiker hos Pekao Bank, Kamil Luczkowski siger til det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP, at prisstigninger ventes at toppe i august og september. Han siger også, at Pekao’s prognoser forventer to kvartaler i år med negativ BNP-vækst.

Han mener dog, at polske erhvervsliv er godt klædt på til udviklingen:

– I en tid med en solid efterspørgsel kan stigende omkostninger nemt overføres på prisen, hvilket sikre en høj vækst i økonomien, siger analytikeren til PAP.

Polske politikere giver sig selv store lønforhøjelser

LINK: Polens Statistik (GUS)

Støt polennu.dk – engangsbeløb

Du kan betale med de mest anerkendte betalingsformer, når du vælger at støtte polennu.dk. Du kan give et engangsbeløb ved at trykke på et af beløbene, der sender dig videre til vores betalingsmodul.

DKK 100,00
DKK 200,00
DKK 500,00
DKK 1.000,00
DKK 5.000,00

Støt polennu.dk – fast månedligt beløb

Du kan også vælge at støtte os løbende, så du giver et bidrag hver måned, som du på et hvilket som helst tidspunkt kan fortryde igen.

DKK 50,00 pr. måned
DKK 100,00 pr. måned
DKK 200,00 pr. måned