Ungarns Viktor Orban er tirsdag aften i Warszawa, for at mødes med den polske ledelse. Først med Jaroslaw Kaczynski og den polske statsminister, og senere fik justitsminister og vicestatsministeren også adgang til mødet. Billedet er fra november. Foto: Krystian Maj, KPRM.

WARSZAWA: Ungarns Viktor Orban er tirsdag aften i Polen til EU-krisemøder med Kaczynski, Morawiecki, Gowin og Ziobro.

LÆS  Statsminister har truet med veto på EU-topmøde

– Vi har en chance for at vinde, sagde Ungarns Viktor Orban tirsdag aften til Polsat News efter samtaler med Jaroslaw Kaczynski og statsminister Mateusz Morawiecki. Orban mødtes også med justitsminister Zbigniew Ziobro og vicestatsminister Jaroslaw Gowin for at tale om veto mod EU-budgettet og den særlige corona-hjælpe-pakke.

Viktor Orban på besøg i Warszawa tirsdag aften – til møde med Jaroslaw Kaczynski og den polske statsminister. Privatfoto.

Frist til midnat

Flere kilder siger samstemmende, at Polen og Ungarn har fået frist af Angela Merkel til tirsdag midnat, til at fortælle om de har tænkt sig at præsentere et veto, når EU-topmødet med stats- og regeringscheferne fra alle medlemslandene, begynder torsdag og slutter fredag.

– Vi er kun en centimeter væk fra en aftale. Sammen (Polen og Ungarn, red.) er vi stærke nok til at forsvare vores interesser, sagde Orban. Han mener det er bedst at Polen/Ungarn og EU opnår en aftale.

Konflikten handler om misforståelser

– Et veto er ikke en løsning, det er bedst at finde et resultat, sagde Orban. Han mener at konflikten med EU handler om misforståelser:

– Vi arvede ikke et demokrati, vi skabte det selv, vi byggede selv vores retsstatsprincipper, de behøvede ikke at gøre det. Vi var nødt til at arbejde hårdt for at opnå en højere levestandard, de fik det, sagde Orban.

Ikke brug for pengene

– Vi er ikke være afhængige af EU-penge. Genopbygningsfonden er ikke en gave, den er ikke faldet ned fra himlen, det er ikke en julegave, der er noget vi fortjener, sagde han. Efter hans opfattelse “har retssager og domstole ikke noget med økonomiske forhold at gøre.

LÆS  Enighed om at fratage EU-midler for brud på værdier
LÆS  Enighed om at fratage EU-midler for brud på værdier

– Vi ønsker ikke, at EU-penge skal forbindes med kønsspørgssmål, migration og lignende, og den ungarske økonomi er stærk nok til at komme gennem den voldsomme krise, sagde Orban tirsdag aften.

Merkels kompromis

Ifølge uofficielle oplysninger, har Polen og Ungarn fået præsenteret et kompromisforslag fra det tyske EU-formandskab, som Orban og den polske ledelse diskuterede tirsdag aften. Selv om den polske ledelse siger ja til kompromisset er det langt fra sikkert at de øvrige EU-lande, herunder Danmark, er indstillet på et kompromis. Det samme gælder Europa-Parlamentet, som vil have sat en stoppe for medlemslandenes krænkelser af EU-traktaterne.

Alt tyder på, at Polen og Ungarn er blevet overrasket over at EU vil gennemføre corona-hjælpepakke uden om de to lande, hvis de vælger at nedlægge veto, som de har sagt.

Torsdag begynder det afgørende EU-topmøde.

Støt et frit og uafhængigt medie.
Støt polennu.dk med 200,00 kroner her.

Regeringsvenligt magasin skriver om Polexit for første gang, efter at en ny retsstatsmekanisme er blevet indført.

EKSTERNT LINK: Orban besøger Polens parlament