WARSZAWA: Parlamentsformand Szymon Holownia kan godt lide teater, men ikke det der finder sted med udpegning af ny regering.
Den nyvalgte parlamentsformand Szymon Holownia kan godt lide teater, siger han i forbindelse med PiS-præsident Andrzej Dudas udpegning af en regering uden flertal. – Men jeg kan ikke lide repertoiret, tilføjer Holownia. Tirsdag er det nyvalgte parlament samlet igen.
Parlament på overarbejde
– Vi er i en situation i dag, hvor vi lider under konsekvenserne af at Sejmen var lukket i næsten en fjerdedel af året, i næsten tre måneder, sagde Holownia i parlamentet. Han anklagede præsident Andrzej Duda for at holde det folkevalgte parlament udenfor magt.
Det er præsidenten der har indkaldt parlamentet så sent som forfatningen giver mulighed for, og det er præsidenten der står bag yderigere udsættelse, ved at indsætte en regering, der ikke kan opnå flertal. Derfor er mange af de tidligere topministre ikke med i ”teater-regeringen”. For første gang er der flere kvinder end mænd i en polsk regering.
Vild med teater
Parlamentsformanden kan godt lide teater, men han kan ikke lide repertoiret, siger han i en kommentar til præsidentens regering, der ifølge et flertal i parlamentet ikke kan blive valgt og dermed blive siddende.
Parlamentsformand sagde at sagerne havde hobet sig op i parlamentet. Der er forslag om nulmoms på fødevarer, om minedrift, fastfrysning af elpriser, lukkeloven i julen og mange andre vigtige sager.
Parlament på overarbejde
– Der havde været tid til det hele, men nogen besluttede sig for, at Sejmen ikke skulle fungere i 2,5 måneder – og på et kritisk tidspunkt af året, hvor det er nødvendigt at vedtage ny love, der skal være gældende fra januar. Og vi står over for dette problem og vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan for at behandle disse vigtige emner på den korte tid vi har til rådighed, sagde han.
– Vi vil forsøge at gøre alt for at sikre, at vi ikke skal sidde i Sejmen gennem flere nætter, Ikke på grund af de folkevalgte, men af hensyn til de mange medarbejdere i Sejmen, sagde parlamentsformanden.