gislinge
ELBLAG: To historisk interesserede håndværkere fra den polske by Elblag er ved at lægge sidste hånd på kopier af to småskibe fra vikingetiden.

To kopier af skibe fra vikingetiden bliver snart sat i søen i den polske by Elblag, øst for Gdansk.

Det ene af skibe er lavet med udgangspunkt i det såkaldte Gislingeskib, som findes på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Det andet er en kopi af en båd, som arkæologer fandt ved landsbyen Bagart i Pommern.

Skal indgå i festival

Det største af skibene får fast havn i Elblag, hvor det blandt andet skal indgå i en årlig vikingefstival.

Den anden båd skal udstilles på et museum i den russiske enklave Kaliningrad, skriver thenews.pl.

Et grænseoverskridende projekt

De to lokale vikingeentusiaster, Przemysław Kaminski og Zbigniew Goracy, har bygget bådene.

Projektet har modtaget 140.000 zloty (cirka 250.000 kr.) i tilskud fra et EU-program, der støtter grænseoverskridende aktiviteter mellem Polen, Litauen og Rusland.

Vikingerne i Polen

De skandinaviske vikinger havde tæt kontakt til det nuværende Polen, og ved Østersøkysten findes flere spor af vikingebyer og bopladser.

Den sagnomspundne vikingeborg Jomsborg lå formentlig ved Wolin i Vestpommern.