donald_tusk_ny_eu_præsident_2014
WARSZAWA: At Polens statsminister gennem syv år blev ny EU-præsident, anses af de fleste polakker for at være det vigtigste højdepunkt i 2014.

Valget af den polske statsminister Donald Tusk til formand for Europarådet, også kaldet EU-præsidenten, var det største højdepunkt i 2014 i Polen, mener hver anden polak.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som IBRiS har gennemført for dagbladet Rzeczpospolita.

Aflytnings-skandalen

Den næst vigtigste begivenhed var ifølge 28 procent af de adspurgte polakker, aflytningsskandalen i juni, hvor hemmelige samtaler mellem blandt andet den daværende indenrigsminister og chefen for nationalbanken blev optaget på bånd og afsløret. Også båndede udtalelser fra den daværende udenrigsminister gav anledning til stor ballade i Polen.

Sejr over Tyskland

Næsten lige så mange, 25 procent af polakkerne, mente at den historiske sejr over Tyskland i fodbold med 2-0 var den største. Polens A-landshold har kun tabt en kamp i år, og det var hjemme mod Skotland.

Rod i optælling og rejser

Lidt længere nede kommer rodet i valgmaskinerne i forbindelse med lokal og regionalvalgene i november, det mener 22 procent af de adspurgte. Endelig mener 20 procent af polakkerne, at afsløringerne af parlamentsmedlemmernes fusk med rejseafregninger er den største skandale i år.

Statsminister og vinter OL

16 procent af polakkerne mener at Ewa Kopacz’s udnævnelse til statsminister var årets vigtigst begivenhed, samme antal mener, at den polske medaljehøst ved vinter OL i Soche var det vigtigst højdepunkt for Polen i 2014.