brand_polen_polennu
WARSZAWA: Polakkerne har stor tillid til brandmænd og politibetjente, mens det står meget skidt til når det gælder politikere i Polen.

En ny officiel polsk undersøgelse af Polens Statistik (GUS) viser at brandmænd og andre medarbejdere i redningstjenesterne er de mest populære faggrupper i Polen. I bunden er landets politikere, viser den officielle undersøgelse.

Stort spring

Ifølge resultaterne af undersøgelsen har 94 procent af polakkerne tillid til brandmænd m/k, men tilliden til politikerne kun er på 25 procent.

Kirken og politiet

Soldater og andre i den polske hær nyder tillid fra 72 procent af polakkerne, mens kirken og politiet må nøjes med 67 procent. Generelt har kvinderne mere tillid til kirken og politiet (8-9 procent), og det er et af de eneste områder, hvor der er noteret forskelle mellem kønnene i vurderingerne.

Domstolene?

Tilliden til domstolene i Polen oppebæres af hver anden polak. Kun 46 procent af polakkerne har tillid til landets domstole.

Opbakning til kirken er størst på landet, hvor 75 procent af polakkerne har tillid til kirken, mens det i byerne er 61 procent.