Polakker straffer regeringen i ny meningsmåling

Ny meningsmåling
Donald Tusks comeback som formand for det største oppositionsparti Borgernes Platform har vendt op og ned på meningsmålingerne i Polen. For første gang i årevis, er oppositionspartiet lige så stort som regeringskoalitionen. Arkivfoto.

WARSZAWA: I en ny meningsmåling straffer polakkerne regeringspartiet. For første gang i årevis har oppositionens største parti samme opbakning som PiS.

LÆS  Warszawa-borgmester er den mest populære politiker

En ny meningsmåling vender op og ned på magtbalance i polsk politik.

For første gang i flere år er det største oppositionsparti Borgernes Platform (PO) lige så stort som regeringskoalitionen under PiS (Lov og Retfærdighedspartiet). Begge partier står til 26 procent i en ny meningsmåling. Undersøgelsen er gennemført to dage efter den dramatiske afstemning om ny medielov (TVN-loven).

PiS-tilbagegang

Resultatet er en tilbagegang for regeringspartiet på 3 procent i forhold til for en måned siden. For Borgernes Platform, som netop har fået Donald Tusk som formand, er der tale om en fremgang på 2 procent, siden sidste måling hvor partiet fik frem med over 10 procent.

På tredjepladsen i målingen kommer partiet Polen 2050 med journalist Szymon Hołownia i spidsen. Partiet står til 17 procent – en fremgang på 2 procent siden sidste måned.

Venstre (Lewica) – der er venstreorienteret – fik 3 procents fremgang og står nu med 10 procent af vælgeropbakningen. Det stærkt nationalistiske Konføderationen står til 7 procent.

De kommer ikke ind

Kantar-undersøgelsen viser også, at Kukiz’15 (der skiftede mening om TVN-lov på en time, red.) og det polske bondeparti PSL, ikke står til at komme i parlamentet, hvis der var valg i dag.

Det polske bondeparti PSL kommer med bare 3 procents opbakning ikke over spærregrænsen på 5 procent. Det samme gælder Kukiz’15, der stemte sammen med PiS-regeringen om TVN-lov, efter passende kompensation. For en måned siden stod de til 1 procents opbakning, men den er i seneste måling ændret til 0 procent.

LÆS  Donald Tusk på vej tilbage til polsk politik

7 procent af de adspurgte polakker, havde ikke taget stilling til hvem de vil stemme på. Undersøgelsen viser også, at stemmeprocent ville være på 75 procent.

LÆS  Donald Tusk har givet sit parti stor fremgang

STØT ET FRIT MEDIE – støt polennu.dk.
Læs mere ved at trykke HER!