Polakkerne holder miniferie op til Grundlovsdag

polens_grundlovsdag_3_maj_2009_i_warszawa
Der er miniferie i Polen i disse dage. Den 1. maj er helligdag, 2. maj er flagdag og 3. maj er Grundlovsdag i Polen. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polakkerne holder miniferie. Den 1. maj er helligdag, 2. maj er flagdag og 3. maj er Grundlovsdag i Polen.


Grundlovsdag, flagdag og 1. maj.

Polakkerne holder miniferie i disse dage, godt hjulpet på vej af foråret. Selv om skiftende polske regeringer har lagt afstand til kommunismen og vil fjerne alt fra den tid, så har ingen har lyst til at fjerne 1. maj som polsk helligdag.

Helligdag i 1950

Første gang der var 1. maj demonstrationer i Polen, var helt tilbage i 1890. Men efter Anden Verdenskrig, og da Moskva for alvor satte sig på Polen og polakkerne i 1950, blev dagen gjort til helligdag, og har været det lige siden. Og det er mange polakker glade for, det giver nemlig normalt plads i kalenderen, til en miniferie.

For den 3. maj er det Grundlovsdag, dagen for Europas første forfatning, og hvor tredelingen af magten slås fast. De to fridage – 1. og 3. maj, giver polakkerne mulighed for en lille uges sammenhængende ferie.

Ingen Grundlovsdag under kommunismen

Første gang at Grundlovsdagen blev helligdag, og dermed fridag, var i 1919, efter at Polen atter var blevet et land efter 123 år uden at være på verdenskortet.

Helligdag fra 1990

Under Anden Verdenskrig og i tiden efter, blev den polske Grundlovsdag ikke markeret, og det var ikke længere en helligdag. Polsk selvstændighed var ikke en tanke der blev hyldet af de kommunistiske magthavere i Moskva.

Grundlovsdag blev helligdag igen i 1990, da polakkerne atter måtte kæmpe sig til en selvstændig demokratisk nation. I 1992 forsøgte en flok gammel-kommunister – med Lech og Jaroslaw Kaczynski i spidsen – at gennemføre et statskup, der dog blev afværget af den unge nations ledelse. I dag er det kun få der markere den 1. maj i Polen, mens interessen for 3. maj og forfatningen, er øget voldsomt de senere år.

Flagdag i midten

Midt mellem de to helligdage, er der også en anden polsk mærkedag. Den 2. maj er nemlig flagdag i Polen, men det er ikke en officiel fri- eller helligdag. Men mange holder alligevel fri på dagen.