Polakkerne_køber_ind_i_stor_stil_Foto_polennu
De seneste tal viser, at omsætningen stiger i de polske butikker. Flere kæder planlægger at udvide antallet af forretninger.

Polakkerne går mod strømmen af forbrugere, der holder på pengene og dermed dæmper den økonomiske aktivitet.

De seneste tal fra det statslige statistiske kontor GUS viser, at omsætningen i den polske detailhandel i januar i år lå 1,3 procent over omsætningen i januar 2008.

Det går godt for skobutikker

Blandt de butikker, som har oplevet er stor stigning i salget, er skoforretningerne i kæden NG2. Ifølge Financial Times øgede kædens butikker omsætningen med ikke mindre end 40 procent i årets første seks uger sammenlignet med samme periode sidste år.

Avisen skriver, at den polske skokæde planlægger at åbne yderligere 132 butikker alene i 2009.

NG2 er ikke den eneste detailhandelskæde, der går med planer om at udvide.

Portugisere investerer i Polen

Avisen Rzeczpospolita skriver, at den franske Carrefour koncern planlægger at åbne fire nye hypermarkeder, samt 50 lokale butikker og et ukendt antal supermarkeder.

Biedronka kæden vil åbne 150 nye butikker i 2009, og dens portugisiske ejer Jeronimo Martins regner med at investere op mod 250 millioner euro på det polske marked.