Polakkernes julemad var billigere i år

    jule_handel_polen_maja_giannoccaro_maja_g_polennu

    De polske familier fik mere for pengene i år, da juleindkøbene skulle ordnes. Foto: Maja Giannoccaro, MAJA G.


    WARSZAWA: Polakkerne brugte færre penge på julemad, da priserne er faldet med fem procent i forhold til sidste år.


    Prisen på en kurv et udbud af varer til en traditionel juleaftens middag i Polen, er faldet med fem procent i forhold til sidste år, skriver dagbladet Rzeczpospolita. Det er kun anden gang at priserne på julemaden er faldet de sidste ti år. Senest var i 2010.

    Cirka 100 zloty

    En typisk julekurv, som bladet hvert år sammenligner ud fra, kostede 96 zloty i år, mens den kostede 101 zloty sidste år. For ti år siden, i 2004, kostede de samme vare 69 zloty.

    Prisfald på frugt og grønt

    Det største fald i priserne er på frugt og grønt. En ekstraordinær stor høst, og sanktionerne i Rusland, betyder at markedet er oversvømmet, og priserne derfor er faldet markant.

    Polakker bruger mest

    Ifølge en finsk undersøgelse, som MX.dk henviser til, er polakkerne det folk i 15 lande i Europa, der bruger den største andel af deres penge efter skat på udgifter i forbindelse med julen. En polsk familie bruger i gennemsnit 32 procent af husstandens månedsindkomst efter skat, mens det tilsvarende tal er 13 procent for danske familier.