Polen dropper fængselsstraf for ytringer

    bagmand_til_tyveri_af_auschwitz_skilt_doemt

    En kontroversiel lov der kunne give fængselsstraf for ytringer om Anden Verdenskrig og Holocaust er nu blevet droppet efter voldsomt pres fra især Israel og USA. Her er det fra indgangen til den største af udryddelseslejrene Auschwitz-Birkenau. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polen dropper kontroversiel lov, der kan give fængselsstraf for ytringer om Holocaust og Anden Verdenskrig efter voldsomt internationalt pres.


    I begyndelsen af januar vedtog Polens parlament en lov, der kunne give op til tre års fængsel for ytringer om Anden Verdenskrig. Ikke mindst for at imødegå beskyldninger om, at Polen og polakkerne var i ledtog med Nazityskerne. Sådan er loven i al fald blev modtaget rundt om i verden.

    Verdensomspændende protester

    Loven har udløste protester i talrige demokratiske hovedstæder, og ikke mindst er kritikken fra jødiske kredse i Israel, Europa og USA haglet ned over den polske ledelse, der i forvejen er konflikt med det internationale samfund på flere områder. Flere lande har stået fast i kravet overfor Polen om at droppe loven, og ekstreme jødiske kredse har direkte beskyldt den polske ledelse for at vil lægge låg på debatten og forskningen om Anden Verdenskrig og polakkernes rolle.

    Vil ikke møde Duda

    Polens præsident Andrzej Duda har forsøgt at få et møde med sin amerikanske kollega Donald Trump, der har afvist at møde sin polske kollega, efter den kontroversielle lov blev vedtaget.

    En korrektion

    Nu har den polske ledelse så endelig givet efter for presset. Eller som den polske ledelse selv udtrykker det: Der er tale om en ”korrektion af loven”.
    Den nye ”korrektion” er besluttet af et flertal i parlamentet, og skal nu godkendes af overhuset: Senatet, hvorefter det skal til præsidenten for en underskrift før det er gældende.

    Fængsel er væk

    Det er fortsat forbudt at anvende Nazi-tegn og det sovjetiske hammer og segl i Polen, ligesom det fortsat er forbudt at omtale Auschwitz og andre udryddelseslejre fra Anden Verdenskrig som polske. Den korrekte betegnelse er da også (eks.) den nazistiske udryddelseslejr i det tyske besatte Polen.