Polen en plads op på Verdensbankens rangliste

    warszawa_vaekst_oekonomi_investeringer_jens_moerch_polennu

    Polen er blevet mere attraktiv at fortage investeringer i. Det viser den seneste rangliste fra Verdensbanken, hvor polakkerne er gået en plads op fra nummer 25 til en plads som nummer 24. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WASHINGTON: Polen er rykket frem til en plads som nummer 24, når det gælder al verdens landes investeringsklima. Danmark er nummer 3.


    Polen er rykket en plads op, og er nu nummer 24 i Verdensbankens årlige opgørelse over investerings klimaet i verdens lande. Det er 14. gang at Verdensbanken udgiver listen: Doing Business Report 2017.

    Danmark nummer 3

    New Zealand, Singapore og Danmark indtager i nævnte rækkefølge pladserne som nummer et, to og tre på listen, der omfatter 190 lande.

    Polen i midterfeltet

    Foran Polen over de mest attraktive lande at gøre investeringer i, er blandt andet Makedonien (10), Estland (12), Letland (14), Georgien (16), og Litauen (21), mens Polen har bedre placering end Tjekkiet (27), Slovenien (30), Slovakiet (33), Rusland (40) og Ungarn (41).

    Skiftende regeringer

    – Polen er rykket op af listen, takket være skiftende regeringers reformer, siger Emilia Skrok, der er Verdensbankens repræsentant i Polen.

    Det er blevet lettere at få behandlet byggetilladelser i Polen ifølge rapporten, men det stadig halter med at gøre det nemt for iværksættere at starte i Polen, fastslår rapporten.

    Svær stigning

    – Det bliver sværere og sværere at komme op ad listen, fordi mange lande nu har fokus på iværksættere og deres muligheder, siger Verdensbankens repræsentant i Polen.

    SE HELE RAPPORTEN
    Eksternt link: Verdensbanken 2017 (engelsk)