Polen fik point i første opgør ved fodbold-VM

Polen fodbold-VM
Polen fik kun et point i åbningskampen for polakkerne ved fodbold-VM i Qatar. Robert Lewandowski brændte et straffespark. Foto: PZPN.

QATAR: Polen fik et point i første kamp ved fodbold-VM 2022 mod Mexico. Anfører Robert Lewandowski brændte et straffespark.

LÆS  Legia Warszawa videre i Europa efter stor sejr

Polen fik et point ud af den første kamp ved fodbold-VM 2022 i Qatar mod Mexico. Da de 90 minutter og 5 ekstra tillægsminutter var gået, havde hverken Polen eller Mexico formået at score.

Mexicanerne var mere farlige end polakkerne, selv om det var de hvid-røde der havde den bedste mulighed. Anfører og topscorer Robert Lewandowski brændte nemlig et tvivlsom straffespark i begyndelsen af anden halvleg. Den polske anfører undskyldte efterfølgende på Instagram.

Kampen endte 0 – 0 og Polen har nu et point i gruppe C efter den første kamp.

LÆS  Guldtræner mødt med klapsalver fra journalister

EKSTERNT LINK: Kampen minut for minut

(Artiklen fortsætter under)

maalscore_em_fodbold_polen_lewandowski

Ingen sejr ved åbning af fodbold-VM siden 1974

Åbningskampe er ikke noget polakkerne har gode erfaringer med. Ikke siden 1974 har Polen vundet en VM-åbningskamp. Det var mod Argentina, hvor polakkerne vandt 3-2. Derefter fulgte tre målløse og uafgjorte kampe: Vesttyskland (1978), Italien (1982) og Marokko (1986). Og så er der tre nederlag mod Sydkorea (2002), Ecuador (2006) og mod Senegal (2018).

LÆS  Kampen mellem Albanien og Polen afbrudt

Det var sikkert også en af grundene til, at den polske landstræner Czesław Michniewicz besluttede at spille med fire mand i forsvaret.

LÆS  FC Barcelona spiller fodbold i Polen

Overraskelse i pulje C

I den anden kamp i fodbold-VM-gruppe C, overraskede Saudi-Arabien ved at vinde 2-1 over Argentina med verdensstjernen Messi på holdet. Men det hjalp ikke. Det betyder at Saudi-Arabien fører gruppen med 3 point.

Stillingen

Saudi-Arabien – 3 point (2-1)
Polen – 1 point (0-0)
Mexico – 1 point (0-0)
Argentina – 0 point (1-2)

Næste kampe

Det resterende kamp program for gruppe C ser således ud:

Lørdag, den 26. november

Kl. 14:00 Polen – Saudi Arabien

Kl. 20.00 Argentina – Mexico

Onsdag, den 30. november

Kl. 14.00 Polen – Argentina

LÆS  Fodboldstadion i Gdansk endelig godkendt

Kl. 20.00 Saudi Arabien – Mexico

 

LÆS  Polens fodboldforbund vil mødes med regeringen

 

 

Støt polennu.dk og få mere viden

 

Flere nyheder fra Polen på dansk?

Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.

LÆS  Polen delte point i første VM fodboldkamp