Polen har de dårligste vilkår i EU for LGBT

lgbt-parade-02
Der gennemføres flere og flere LGBT-demonstrationer i Polen, men ellers er der ikke meget positivt nyt om Polen og ”regnbue-pesten” i ny international rapport. Arkivfoto.

BRUXELLES: Polen er det land i EU, hvor bøsser, lesbiske og andre LGBT-personer, er mest udsatte, viser ny international rapport. I dag er det international IDAHOT-dag.


 

I den årlige opgørelse fra ILGA-Europe over LGBT-personers vilkår i Europa, har Polen nu ramt en bundplacering. I et pointsystem med tolerance og accept, viser det sig at Polen har overhalet Letland, som det EU-land der har det værste ”sociale klima” overfor blandt andet bøsser og lesbiske.

IDAHOT-dag

I dag markeres den såkaldte IDAHOT-dag. 17. maj er international dag mod homofobi, transfobi og bifobi. I det polske afsnit i ILGA-rapporten, nævnes blandt andet de mange polske LGBT-frie zoner, samt Kaczynski-regeringens og kirkens hetz mod homoseksuelle. Eller deres kamp mod ”regnbue-pesten” som det udtrykkes af blandt andet af formand for regeringspartiet Jaroslaw Kaczynski. Paradoksalt nok, har Kaczynski selv en homoseksuel fortid i 1980’erne homo-miljøer i Warszawa.

Officiel dansk støtte

Danmarks ambassader rundt om i verden støtter IDAHOT-dagen, og i Warszawa er det en kendt sag af den danske, norske, finske, islandske og svenske ambassadør, som regel altid deltager i demonstrationer og optog, der støtter kampen for LGBT-rettigheder.

LINK: Rapport om situationen i Polen (engelsk)

I undersøgelsen indgår 49 europæiske lande, hvor Polen er nummer 42. Polen opnår et pointtal på 16 procent, hvor ikke-EU lande som Rusland scorer 10 procent, Tyrkiet 4 procent og Aserbajdsjan 2 procent.

Malta mest tolerant

De bedste vilkår i Europa for LGBT-personer er ifølge opgørelsen, Malta der scorer 89 procent, efterfulgt af Belgien og Luxembourg med 73 procent, samt Danmark og Norge med en score på 68 procent.

LINK: Se det europæiske Regnbue-atlas

Har du lyst til at læse mere?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.