arbejdsloeshed_ledige_jens_moerch_polennu_polen
BRUXELLES: Polen har udstedt flest opholdstilladelser til borgere uden for EU, viser en ny opgørelse fra Eurostat.

Selv om Polen ikke vil tage imod flygtninge og immigranter, så er det de polske myndigheder der har udstedt flest straks-opholdstilladelser i EU i 2017. Tilladelserne giver polske virksomheder ret til at bruge arbejdskraften over hele EU.

Flest fra Ukraine

Polen uddelte sidste år 683.000 tilladelser til borgere fra ikke-EU-lande. 88 procent af dem var fra Ukraine. Tyskland er nummer to med 535.000, og Storbritannien udstedte 517.000 i 2017, oplyser Eurostat. Samlet set har EU-landene udstedt 3,1 millioner opholdstilladelser.

– En opholdstilladelse betragtes som den første tilladelse ved ankomsten til EU, oplyser Eurostat der for første gang laver opgørelse på denne type tilladelser. Antallet af arbejdstilladelser i Polen sidste år er 235.600.