WARSZAWA: Polen har kun beskyttelsesrum til 300.000 personer ud af en befolkning på 38 millioner, viser en opgørelse fra myndighederne.
Polen har kun beskyttelsesrum til 300.000 borgere, viser en undersøgelse som regeringen bestilte sidste efterår. 13.000 brandmænd har deltaget i opgørelsen, som ikke er lavet i Polen i mere end 70 år. Det er truslen fra øst og Ruslands krig i Ukraine, der har fået regeringen til at bestille kortlægningen i oktober sidste år.
– I Polen har vi lidt over 300.000 pladser i beskyttelsesrum, mere end 1,1 million kan gemme sig, og næsten 47 millioner mennesker har mulighed for at søge midlertidigt ly, siger chefen for Polens brandvæsen, Andrzej Bartkowiak, til mediet Interia.
De 47 millioner steder er metrostationer, gangtunneller og andet som kan tjene til midlertidig beskyttelse for et luftangreb. I opgørelsen er private boliger og ejendomme ikke medregnet. I udregningen for de 47 millioner pladser, er der beregnet 1,5 kvadratmeter til hver person.
Ny hjemmeside om beskyttelsesrum
Myndighederne har oprettet en hjemmeside, der også snart bliver til en app, der giver borgere mulighed for at finde det nærmeste beskyttelsesrum eller ly, i tilfælde af f.eks. en luftalarm grundet bombardementer. Der er tre kategorier af steder, som nævnt ovenfor. Beskyttelsesrummene er markeret med grøn, gemmesteder er gule og steder man kan søge ly er markeret med grøn.
LINK: Polens nye guide til beskyttelsesrum
Komendant główny PSP @ABartkowiak_PSP: W schronach, miejscach ukrycia i miejscach doraźnego schronienia może się ukryć w sumie 128% stanu ludności w Polsce – blisko 5⃣0⃣ mln osób. I to bez prywatnych pomieszczeń, piwnic. pic.twitter.com/PlwJk0dmWo
— MSWiA 🇵🇱 (@MSWiA_GOV_PL) April 6, 2023