Polen kan møde Holland, Østrig og Frankrig ved EM 2024

Polen til VM slutrunden
Hvis Polen går videre til slutrunden ved EM 2024 i fodbold i Tyskland, så skal de hvid-røde møde Holland, Østrig og Frankrig. Arkivfoto.

HAMBORG: Hvis Polens fodboldlandshold når at kvalificere sig til EM 2024, så skal de møde Holland, Østrig og Frankrig. Men det kræver sejr over Estland.


Lodtrækningen til EM 2024 i fodbold for herrer betyder, at hvis Polen kvalificerer sig til slutrunden i Tyskland, så venter Holland, Østrig og Frankrig som modstandere i gruppe D.

Polen er ikke klar til EM 2024

Men for at komme dertil, skal Lewandowski og hans hvid-røde holdkammerater først spille semifinale playoffkamp mod Estland. Den kamp skal spilles på Polens nationale stadion i Warszawa, torsdag, den 21. marts. Alle seks semifinale playoffkampe spilles samme dag. Se program nederst.

Hvis Polen vinder hjemme over Estland, går de hvid-røde videre til finalen i playoff runden som er fem dage senere, tirsdag, den 26. marts. Her skal Polen møde enten Finland eller Wales på udebane, og vindes den kamp, går Polen videre til slutrunden.

24 hold til EM 2024

Indtil videre har 21 hold sikret sig oprykning. Disse er: Tyskland (vært, ingen eliminering), Albanien, England, Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Spanien, Holland, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Skotland, Schweiz, Tyrkiet, Ungarn og Italien.

EM 2024 playoff semifinaler (21. marts)

  • Georgien – Luxembourg

  • Grækenland – Kasakhstan

  • Israel – Island

  • Bosnien-Hercegovina – Ukraine

  • Polen – Estland

  • Wales – Finland

EM 2024 playoff finaler (26. marts)

  • Bosnien-Hercegovina/Ukraine – Israel/Island

  • Georgien/Luxembourg – Grækenland/Kasakhstan

  • Wales/Finland – Polen/Estland

Slutrunde med Holland, Østrig og Frankrig

Hvis Polen går videre til slutspillet, venter Holland, Østrig og Frankrig i gruppe D. I så fald, skal Polen spille kamp mod Holland den 16. juni i Hamborg, mod Østrig den 21. juni i Berlin – og endelig mod Frankrig den 25. juni i Dortmund.

EURO 2024 grupperne

Gruppe A

  • Tyskland

  • Skotland

  • Ungarn

  • Schweiz

Gruppe B

  • Spanien

  • Kroatien

  • Italien

  • Albanien

Gruppe C

  • Slovenien

  • Danmark

  • Serbien

  • England

Gruppe D

  • Polen/Estland/Finland/Wales

  • Holland

  • Østrig

  • Frankrig

Gruppe E

  • Belgien

  • Slovakiet

  • Rumænien

  • Bosnien-Hercegovina/Ukraine/Israel/Island

Gruppe F

  • Tyrkiet

  • Portugal

  • Georgien/Luxembourg/Grækenland/Kasakhstan

  • Tjekkiet

Vil du støtte vores dækning af Polen? – så vil et økonomisk bidrag være en stor hjælp. Vi har nemlig fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00

Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.