flere_paa_pension_i_polen_martin_bager_polennu
WARSZAWA: Polens parlament har i dag besluttet at nedsætte pensionsalderen fra 67 år til 60 år for kvinder og til 65 år for mænd.

Fra den 1. oktober 2017 nedsættes pensionsalderen i Polen. Det besluttede et flertal i det polske parlament i eftermiddag. Dermed ophæver parlamentet en tidligere beslutning om at pensionsalderen for begge køn skal være 67 år.

Fem års forskel

Fra næste år bliver pensionsalderen for kvinder på 60 år og for mænd bliver den 65 år.

Nedsættelsen af pensionsalderen var et af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) mange dyre løfter forud for valget i oktober sidste år. Flere eksperter mener at nedsættelsen af pensionsalderen er en bombe under den polske økonomi, ikke mindst fordi antallet af pensionister vil stige markant mens andelen af erhvervsaktive falder markant.

Op og ned

Det var Polens tidligere regering med Borgernes Platform og det Polske Bondeparti i spidsen, der hævede pensionsalderen til 67 år for at imødegå en snigende demografisk krise.