Polen og Danmark indleder grænseforhandlinger

    kolobrzeg_bornholm_polennu

    Det er et dansk-polsk område på 3.600 kvadratkilometer mellem Bornholm og Kolobrzeg i Østersøen, som nu skal afklares. De to landes regeringer vil forhandle om hvor grænsen mellem Danmark og Polen skal gå. Arkivfoto.


    KØBENHAVN: Regeringerne i Danmark og Polen indleder nu forhandlinger om hvor grænsen mellem de to lande går.


    Det er en kendt sag, at Danmark og Polen er nabolande. Men det er aldrig blev lagt fast, hvor grænsen i Østersøen går mellem de to lande. Det vil de to landes regeringer nu lave om på, og indleder forhandlinger om spørgsmålet.

    Polsk initiativ?

    Ud fra en meddelelse fra Udenrigsministeriet fredag, kan det tolkes som om at initiativet kommer fra den polske regerings side.

    – Den danske regering hilser genoptagelsen af forhandlingerne velkommen og ser frem til de første møder med Polen i starten af det nye år, oplyser Udenrigsministeriet. Det er et område på cirka 3.600 km2 omkring Bornholm, hvor ejerskabet er uafklaret.

    Aftalt med Sverige og Tyskland

    Den danske regering lagde i 1984 grænserne med Sverige fast efter aftale med svenskerne, og i 1988 gennemgik danskerne samme proces med Tyskland om søgrænserne. Den gang var det – grundet den Kolde Krig – ikke nødvendigt at få fastlagt grænsen, da den alligevel ikke blev respekteret af hverken Warszawa-pagten eller af NATO.

    Nordstream blev flyttet

    Da den kontroversielle gasledning Nordstream I skulle bygges, spurgte russerne Danmark om lov til at bygge ledningen i det uafklarede område, som russerne troede var dansk. Det oplyste den daværende danske regering til Rusland, som øjeblikkeligt flyttede gasledningen uden om det område, der kunne risikere at være polsk.

    Det har ikke været muligt at få bekræftet i Udenrigsministeriet om det er Polens regering der har bedt om at få den præcise grænse lagt fast.