Polen og Rusland spillede 1-1 ved EM 2012 i fodbold

Blaszczykowski_scorer_mod_Rusland

Jakub Blaszczykowski i baggrunden banker bolden ind bag den russiske målmand Malafeev. Foto: UEFA


WARSZSAWA: Polen og Rusland spillede uafgjort 1-1 ved EM 2012 i fodbold i en flot kamp, som Polen kunne have vundet.


Det polske landshols spillede fremragende i sin anden kamp ved EM 2012 i fodbold.

Opgøret mod Rusland endte 1-1, men skulle kampen have haft en vinder, skulle det have været Polen.

Russisk topscorer

Allerede fra starten havde det polske hold flere gode chancer, men det var russerne, der kom foran, da Alan Dzagoev i det 37. minut rev sig fri af forsvaret og headede bolden i mål efter et frispark.

Målet var Dzagoev tredje i turneringen, og han er nu EM turneringens topscorer.

Fremragende langskud

I den første kamp mod Grækenland spillede Polen glimrende i første halveg, mens holdet fik store problemer efter pausen.

Mod Rusland var polske hold endnu bedre efter pausen, og det var fuldt fortjent, da anfører Jakub Blaszczykowski udlignede på et fremragende langskud efter 57 minutter. Flere kommentatorer har kaldt til EM 2012’s bedste mål.

Skal slå Tjekkiet

I kampens sidste halve time var Polen bedst, men det lykkedes ikke polakkerne at score yderligere.

Kampen endte 1-1, og Polen kan på lørdag spille sig i kvartfinalerne med en sejr over Tjekkiet, som tirsdag vandt 2-1 over Grækenland.