Polens nummer 11, Kamil Grosicki scorede det første mål i udekampen mod Rumænien, og gjorde en stor indsats. Anfører Lewandowski nettede to gange, selv om han forinden var ramt af kanonslag, der betød at kampen måtte afbrydes i fem minutter. Polen er nu nummer et i VM-kvalifikationsgruppen. Foto: PZPN.
BUKAREST: Polen har med en sejr i aften over Rumænien overtaget førstepladsen i gruppen E til VM 2018 fodbold kvalifikationen, selv om den polske anfører blev ramt af kanonslag.
Polen vinder ude mod Rumænien i kampen om en plads ved fodbold VM. Polen indtager nu førstepladsen i gruppe E, foran blandt andet Danmark.
11 minutters spil
Polen kom bedst fra start trods udebane i Bukarest, for efter bare 11 minutters kunne Polens Kamil Grosicki med nummer 11 på ryggen bringe Polen foran 1 – 0 efter en flot solotur, og med en afslutning der gjorde den rumænske målmand absolut chanceløs.
Og det var polakkerne der sad på det meste af første halvleg, der endte 1 – 0, selv om det var nærmere 2 – 0 end udligning.
Nødbremse mod Kamil
Efter syv minutters spil af anden halvleg var polske Kamil igen ved at vriste sig fri alene, men blev fældet af en grov rumænsk nødbremse, der udløste et gult kort til Rumænien.
Lewandowski ramt
Kampen blev igen dramatisk afbrudt i det 54. minut, da Robert Lewandowski blev ramt af fyrværkeri, der eksploderede ved siden af ham. Det sendte den polske anfører i græsset, og kampen blev afbrudt. Efter fem minutters pause, og efter at Lewandowski havde fået lægebehandling og var kommet sig, blev kampen genoptaget.
Frisk igen
Da kampen blev fløjtet igang igen havde rumænerne hjørnespark, og det var Lewandowski der på et hovedstød fik bolden ud af det polske straffesparkfelt. Episoden vil uden tvivl give rumænerne en straf fra FIFA, der kan betyde udelukkelse af publikum, som det er sket for Legia Warszawa i Champions League.
2 x Lewandowski
Men efter 83. minutter var det igen Lewandowski der var i centrum. Med et sololøb og et hårdt skud med venstrebenet, sikrede anføreren polakkerne endnu et mål til stillingen 2 – 0. Og selv om kampen blev spillet på rumænsk græs, så var det kun polakkerne man kunne høre synge højt mod kampens afslutning. I det sidste minut begår rumænerne straffespark mod Lewandowski, der ikke var mærket af kanonslaget i første halvleg. Han tog det selv, og scorede sikkert til stillingen 3 – 0 i det 90. minut. Det var hans landskampmål nummer 42. Dermed er Lewandowski den tredje mest scorende på det polske fodboldlandshold nogensinde.
3 – 0 til Polen
Dommeren havde på grund af kanonslaget lagt hele seks minutter til, men selv om polakkerne var tæt på at score igen blev det ved 3 – 0. Det betyder at Polen nu kan indtage gruppens første plads, der giver direkte adgang til VM i Rusland i 2018.
Først tab i tre år
En flot polsk sejr over et rumænsk hold, der ikke viste hvorfor de er ubesejret hjemme i tre år – altså lige indtil i dag – på Polens nationaldag. Polens næste kamp bliver mod gruppens nummer 2 – Montenegro, som polakkerne skal møde på udebane den 26. marts. Den 1. september skal Polen spille mod Danmark i Parken i København.
Stillingen i gruppen
Efter dagens kamp ser stillingen i VM 2018 kval-gruppe E sådan ud:
Polen 10 point
Montenegro 7 point
Danmark 6 point
Rumænien 5 point
Armenien 3 point
Kazakhstan 2 point
SE STILLING
Eksternt link: VM kvalifikation 2018