Polens Turistorganisation er igen i Danmark for at fortælle om mulighederne for rejse til Polen sammen med det nationale flyselskab LOT (Polish Airlines). Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
KØBENHAVN: Polens Turistorganisation er med på Rejsemessen Vagabond i Øksnehallen i den kommende weekend.
Hvis man vil vide mere om Polen som turistmål, så er der rig lejlighed til det i den kommende weekend, når Polens Turistorganisation og det nationale flyselskab LOT (Polish Airlines) er i København.
Polske storbyer
De er begge med på den polske stand på årets Vagabond rejsemesse i Øksnehallen ved DGI-Byen i København. Det er især byerne Gdansk, Warszawa, Krakow, Wroclaw og Poznan der er fokus på. Det er byer man kan flyve til fra både København og Billund.
LÆS MERE
Eksternt link: Vagabond Rejsemesse 2018
Solidarnosc og Gdansk
I en meddelelse fra Polens Turist Organisation oplyses det, at der vil være et særligt fokus på golf, cykling, julemarkeder, historiske steder – herunder Solidarnosc i Gdansk, hvor Nobels Fredsprismodtager Lech Walesa blev verdensberømt.
LÆS MERE
Eksternt link: poland.travel
Der er åbent på rejsemessen i weekenden mellem klokken 10 og 17 begge dag. Billet til halv pris hvis man bestiller forinden på arrangementets hjemmeside. I 2017 besøgte næsten 18.000 mennesker messen i Øksnehallen.