Polen presser på for EU-solidaritet i energipolitik

    Polens regeringschef Donald Tusk. Arkivfoto.


    TYCHY: Statsminister i Polen – Donald Tusk – lægger fornyet pres for solidaritet i EU-energipolitik oven på krisen med Rusland.


    Den internationale krise med Rusland har atter sat energiforsyningerne i EU i fokus. Men EU har presset Polen for at indgå fælles klimamål, har de øvrige EU-lande indtil nu ikke være indstillet på fælles indkøb af energi.

    Genfremsat vision

    Statsminister Donald Tusk gentog sin vision om EU som energiunion, på et møde i Tychy i den sydlige del af Polen.

    – Med henvisning til den potentielle risiko for en gas-forsyningskriser, bør vi konstruere mere effektive mekanismer for en slags ‘gas-solidaritet’ i tilfælde af krise i gasleverancerne, sagde Donald Tusk med henvisning til krisen med Rusland om Krim og Ukraine.

    – Vi har allerede haft sådan en krise, som påvirkede vores sydlige naboer, og det var dengang, at spørgsmålet om europæisk sammenhold opstod, sagde Tusk.

    EU må betale mest

    Donald Tusk vil foreslå, at EU betaler op til 75 procent af udgifterne til den nødvendige infrastruktur, der kan skabe et effektivt netværk for at kunne gennemføre ’gas-solidaritet’ med bygning af nye rørledninger mellem medlemsstaterne.

    Forslag på vej

    Ideen om at skabe en solidarisk gas union har opbakning fra EU-Rådets formand Herman van Rompuy, og Europa-Kommissionen ventes at komme med et konkret forslag i juni om, hvordan en sådan en energi union skal fungere.

    Alternativer

    USA har netop åbnet for, at EU kan købe gas i landet, og i Polen satses der massivt på alternative energikilder og atomkraft, for at modgå afhængigheden af gas fra Rusland. Polen har gaslagre til mindst et års forbrug, hvis alt andet skulle svigte.