BRUXELLES: Polens regering skulle mandag have rettet ind efter en dom ved EU-domstolen. Men det kommer ikke til at ske, oplyser statsministeriet. Reuters skriver det modsatte.
Polens regering har ved en dom – i en sag anlagt af Europa-Kommission – fået pålagt at fjerne det særlige domstolsråd inden mandag den 16. august. Altså i går. Det særlige råd bryder med retsstatsprincipperne har EU-domstolen nemlig afgjort. Trods fristen er der ikke foretage nogle ændringer i Polen, og ifølge lederen af statsministeriet kommer det heller ikke til at ske.
Polsk lov over EU
Chefen i statsministeriet har derimod bekræftet, at regeringen har sendt et svar vedrørende Højesterets disciplinære kammer til EU-domstolen, i stedet for at efterleve dommen. Brevet er hemmeligt, men dele af indholdet er blevet offentliggjort af statsministeriet:
Rådet bliver – Polen retter ikke ind
I forbindelse med det særlig domstolsråd, vil Polen opretholde rådet, oplyser statsministeriet ifølge onet.pl. Stik imod hvad man kan læse i internationale medier tirsdag.
Den polske regering vil dog undlade at sende nye sager til rådet, indtil den aktuelle sag med EU-domstolen er afsluttet. Af samme meddelelse fremgår det også, at Polen har ansøgt om at få genoptaget sagen ved EU-domstolen. Altså at sagen om det særlige disciplinære domstolsråd skal begynde forfra.
Regeringsmedier og spin
De regeringskontrollerede medier i Polen, og danske medier der får deres informationer fra Reuters, skriver tirsdag at Polen er indstillet på at rette ind efter EU-domstolen. Men det er ikke sket, og det vil ikke ske, som det oplyses af Polens statsministerium.
En anden sag ved EU-domstolen
I samme brev skriver statsministeren til EU-domstolen i forhold til tvisten om hvorvidt polsk eller EU-lov har mest betydning i Polen.
– Som svar skal vi understrege, at forfatningsdomstolen har vurderet forfatningen (Polens, red.) og EU-retten efter Polens indtræden i Den Europæiske Union og fastslår nu, at Republikken Polens forfatning er den højeste lov i Polen. I samme brev henviser den polske statsminister til lignende forhold i Danmark, Tyskland, Frankrig og andre lande. Den polske statsminister spørger, hvorfor disse lande ikke er blevet anklaget af EU-domstolen, oplyser statsministeriet i Warszawa.
LINK: Udenrigsministerens redegøre om EU og Polen
Det er ikke første gang at det ellers anerkendt Reuters tager fejl i sager om Polen i forhold til EU.
EU-domstolen kan ikke bekræfte sagen som den beskrives af Reuters, men vil nu bruge nogle dage på at gennemlæse brevet fra den polske statsminister, som ankom mandag. Først herefter vil EU-domstolen tage yderligere skridt.
Uafhængige nyheder fra et frit dansk medie?
STØT polennu.dk – tryk her