Polen risikerer at mangle gas efter nytår

    Den polske økonomiminister og vicestatsminister, Waldemar Pawlak, advarer nu om, at Polen kan stå uden gas allerede fra næste år, hvis ikke de to energiselskaber når til enighed. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens vicepremiereminister og økonomiminister, Waldemar Pawlak, advarer nu om, at landet kan mangle gas allerede fra næste år.


    Forhandlingerne om gasleverancer til Polen fra Rusland endte i fiasko i sidste uge. Selv om parterne startede forhandlingerne tilbage i april, så kunne russiske Gazprom og polsk PGNiG ikke nå til enighed om nye gasaftaler.

    Officielle advarsler

    Økonomiminister, og viceregeringschef, Waldemar Pawlak, advarede i går i radio TOK FM om, at Polen kan stå uden gasleverancer, allerede i begyndelsen af 2010, hvis ikke der findes en løsning.

    – Situationen gør det nødvendigt, at handle allerede nu, sagde Pawlak.

    Gas fra 2014

    Tidligere på året indgik Polen en aftale med den rige arabiske oliestat Qatar, om forsyninger af gas fra 2014. Fra denne dato er de polske gasleverancer sikret, men indtil da er Polen afhængig af Rusland.

    Tre år uden gas?

    Waldemar Pawlak sagde, at der vil blive store problemer med gasleverancer i hele perioden fra 2010 til 2013, hvis ikke der bliver lavet en aftale med russerne.

    Parterne har aftalt nyt møde i slutningen af august.