Polen sænker renten for anden måned i træk

    Bank_Square,_Warszawa_1

    Bygninger i finans-kvarteret i Warszawa. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: De økonomiske nøgletal for tredje kvartal, har fået Polen til at sænke renten for anden måned i træk.


    Onsdag meddelte det særlige økonomisk råd MPC, at renten i Polen sættes ned med yderligere 0,25 procent. Det sker i et forsøg på at sætte gang i den polske vækst igen.

    Overraskende kvartalstal

    Det er tal fra tredje kvartal, der viste en overraskende lav vækst på 1,4 procent – år til år, der har fået rådet til at gribe til rentenedsættelse. Faldet er markant i forhold til det tidligere kvartal, hvor væksten var på 2,3 procent.

    Forventet

    Rentenedsættelsen var da også ventet.

    23 polske økonomer var forinden blev spurgt om, hvad de mente der ville ske med den polske rente, efter tallene fra tredje kvartal. 21 af dem forventede en nedsættelse på 0,25 procent, som det blev, mens to økonomer havde forudset en nedsættelse på 0,50 procent.

    4,25 procent

    Renten er nu på 4,25 procent, og det er anden gang på to måneder at renten sænkes med 0,25 procent. I maj hævede Polen renten, efter uændret rente de ti forudgående måneder.