Polen sætter rekord i import af arbejdskraft

    EM 2012 i fodbold har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft til bygge- og anlægssektoren i Polen. Hovedparten af den importerede arbejdskraft kommer fra Kina, Vietnam og Indien. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Der blev givet 29.000 arbejdstilladelser i Polen sidste år. Arbejdere fra Kina, Vietnam og Indien topper listen.


    I 2009 udstedte det polske arbejdsministerium 29.000 arbejdstilladelser, og det er 60 procent flere end året før. Tilladelserne er hovedsagligt givet til arbejdere fra Kina, Vietnam og Indien.

    De fleste har fundet beskæftigelse i det centrale Polen, i den nordlige del af Pommern og i den sydlige region Malopolska.

    Højtuddannede til EM 2012

    Det er især højtuddannede bygningsarbejdere til konstruktioner, gravemaskine operatører og stilladseksperter der er kommet til Polen, og hovedsagligt på grund af de mange anlægsarbejder i forbindelse med EM 2012.

    Risikabel investering

    – Ansættelse af asiatiske medarbejdere er ret risikabelt, fordi de normalt kun arbejder i Polen en måned eller to, og når de finder et bedre tilbud i Skandinavien eller Tyskland, så stopper de med det samme, og rejser, siger Marta Zieba-Szklarska fra Alter FM Partners, der skaffer udenlandsk arbejdskraft til Polen.

    Billigere arbejdstilladelser

    Liberaliseringen af det polske arbejdsmarked, der har gjort det nemmere at importere arbejdskraft, er også en del af forklaringen på den store stigning.

    Også gebyret for at udstede en arbejdstilladelse er blevet sat ned. Tidligere kostede en arbejdstilladelse i Polen 900 zloty, og i dag kan den fås for 100 zloty.