Polen tjekker om beskyttelsesrum er klar til brug

Britisk amerikansk Polen
Den usikre situation i Europa, krigen i Ukraine og frygten for at den breder sig, har fået Polen til at undersøge alle beskyttelsesrum i landet, oplyser viceindenrigsministeren. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens regering har bedt landets redningstjenester om at tjekke om landets beskyttelsesrum er klar til brug.


Den polske regering har bedt redningstjenesterne om at få et overblik over landets beskyttelsesrum, og andre bombeskjul der kan tages i anvendelse. Regeringen vil gerne være forberedt på det ”mørkeste scenarie”, hvis krigen i Ukraine spreder sig yderligere.

Den polske viceindenrigsminister Maciej Wąsik siger, at der ikke er nogen overhængende trussel mod Polen. Beslutningen er truffet for lang tid siden, og har intet med de seneste missilangreb på ukrainske byer mandag. Det var det største russiske angreb på Ukraine siden krigens begyndelse.

Beskyttelsesrum ordnes

– Brandmænd tjekker vores beskyttelsesrum, om der er udstyr og om de er egnet til brug, siger viceindenrigsminister Wąsik til det frie medie Polsat i denne uge.

– Hvis ikke de er, vil vi sørge for at de bliver det.

– Vi forbereder os på de mørkeste scenarier. Det er vi forpligtet til. Vi er forberedt til det, selvom risikoen for at det sker er lille, sagde viceindenrigsministeren.

Der har tidligere været rejst bekymringer over antallet af pladser på beskyttelsesrum i Polen. Indenrigsministeriet anslår at der kun er plads til 3 procent af den polske befolkning i beskyttelsesrummene. Dertil kommer så parkeringskældre, bygninger og andet der kan bruges til beskyttelse.

– Vi er i NATO, vi er en del af EU. Vi er ikke med i denne krig, selvom vi støtter Ukraine. Men Polen er et sikkert land, sagde Maciej Wąsik.