Polens ambassadør i Ukraine blev da russerne kom

Polens ambassadør i Ukraine for to år siden, Bartosz Cichocki var det eneste ambassadør der blev i Kiev, da russerne kom. Billedet er fra Ruslands ambassade i Warszawa, der mindede russerne om deres ugerninger. Over hele verden har der været mindehøjtideligheder og støttearrangementer for Ukraine. Privatfoto.

WARSZAWA: Polens ambassadør i Ukraine var den eneste ambassadør der blev i Ukraine, da russerne kom for to år siden.


Polens ambassadør i Ukraine, da Rusland indledte en massiv invasion af Ukraine, Bartosz Cichocki, blev i Kiev da russerne kom den 24. februar 2022. Da russiske tropper nærmede sig Kiev, og alle ambassader blev evakueret, var han den eneste ambassadør, der var tilbage i byen. Ambassadøren blev beskyttet af to livvagter, fortæller han til onet.pl på toårsdagen for invasionen.

– For mig begyndte det hele i slutningen af oktober 2021. Der var offentlige debat, og flere institutioner og ambassader begyndte at modtage klassificerede prognoser og rapporter. De var forskellige. Nogle benægtede fuldstændigt at en russisk aggression var på vej. Andre efterretninger sagde, at der kunne ske noget, men at det var begrænset til et sted i øst – i Donbas. Men der var også stemmer der sagde, at vi var truet af en fuld skala invasion af Ukraine fra alle sider.

(Fortsættes under)

Putin ville dele halvdelen af Ukraine med Polen

LÆS: Putin ville dele halvdelen af Ukraine med Polen

Bartosz Cichocki var polsk ambassadør i Kiev, da Rusland indledte en massiv invasion den 24. februar 2022.

Ansvar for 80 medarbejdere

Den tidligere ambassadør blev spurgt, hvordan han forholdt sig til de forskellige efterretninger.

– Jeg tænkte længe over det, og på et tidspunkt kom jeg frem til den konklusion, at der måtte tages højde for det værst tænkelige scenarie. Som ambassadør var jeg leder af en stor mission – vi var 80 medarbejdere i Kiev på det tidspunkt.

– Vi begyndte at rydde op i arkiverne. Det viste sig, at tidligere diplomater havde efterladt sig en masse dokumenter. Selv om reglerne kræver, at hver diplomat afvikler sin stilling ved missionens afslutning, altså at dokumenter, der skal opbevares til hovedkvarteret, bliver sendt og at alle andre dokumenter skulle destrueres. Men det var der mange der ikke havde gjort, siger ambassadøren. Han fortæller også, at han blev upopulær på ambassaden, da han krævede dokumenterne fjernet.

– Der var tonsvis af papir. Vi sendt en hel lastbil fra Warszawa for at hente dokumenterne, der var flere tons. Det tog os hele november. Så begyndte vi at kigge på vandforsyninger, brændstofforsyninger og vi begyndte at opdatere vores evakueringsplaner. F.eks. hvem der skulle køre hvilken bil når invasionen brød ud, for det er også reglerne, der beskriver, hvad der skal fjernes i første, anden og tredje omgang, og hvad der omgående skal destrueres. Der var meget arbejde med det, vi kedede os ikke.

 – Da vi var klar med det hele, begyndte vi at øve førstehjælp, hvad der skal taget med i tilfælde af evakuering osv. Ud fra at vi ikke ville komme tilbage, siger Bartosz Cichocki.

Aftenen før invasionen

– Cirka to uger før invasionen var udenrigsminister Zbigniew Rau i Ukraine. Dengang havde Polen formandskabet i OSCE. Det var besøg i Kiev og Kharkiv. Fredag aften fløj ministeren fra Kharkiv til Warszawa, og vi blev i Kharkiv. Dagen efter skulle vi tilbage til Kiev i bil. Den aften kom der et klassificeret dokument til vores generalkonsulat. Jeg vurderede at der var eskalering på vej.

– Dokumentet angav ikke en dato, men oplyste at et angreb var nært forestående, og at det vil være i stor skala.

– Et minut efter at have læst dokumentet ringede jeg til Kiev, og gav ordre til at alle ægtefæller med børn på ambassaden skulle rejse hjem til Polen. På det tidspunkt må mine kolleger været kommet sig over traumet med alle dokumenterne, for jeg tror det var første gang i min professionelle karriere, at min ordre blev udført uden irritation eller utilfredshed. Allerede om mandagen var konerne og børnene rejst, siger den tidligere ambassadør.

Præsidentbesøg før russerne kom

Den 23. februar 2022 var Polens præsident Andrzej Dudas og Litauens præsident Nauseda Gitana på besøg i Kiev.

– De var fuldt ud klar over, at jorden brændte, og at det kunne ende på forskellige måder. Jeg glemmer aldrig, da jeg sagde farvel til præsident Andrzej Duda. Ingen af os sagde det højt, men vi tænkte sikkert begge, at det kunne være vores sidste møde. Jeg har arbejdet sammen med præsidenten som viceminister og som ambassadør, og havde kendt ham i mange år – det var et følelsesladet øjeblik. Da præsidenten var taget af sted, kom der endnu et klassificeret dokument til ambassaden i Kiev. Den fortalte tidspunktet.

Jeg gik ud af ambassadebygningen, det var mørkt. Overfor ambassaden er et teater. Og der, foran plakaterne, stod folk og tjekkede hvad der var på programmet de næste dage. Jeg så på dem, som var de en slags marsmænd. Jeg tænkte et øjeblik at gå hen til dem og fortælle, at de ikke skulle købe billetter, for det gav ikke mening, da der ikke ville være nogen forestillinger i morgen, siger tidligere ambassadør Bartosz Cichocki til onet.pl.

Russerne kom – flere nyheder?

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.