Polens finansminister vil lave omfattende pensions-reformer

    Jacek_Rostowski_finansminister_i_Polen_fra_2007_2


    WARSZAWA: Polens finansminister har igangsat et arbejde, der skal ændre det nuværende næsten sammenbrudte polske pensionssystem.


    Den polske finansminister, Jacek Rostowski, siger, at regeringen er i gang med en omfattende gennemgang af det polske pensionssystem, og det er nødvendigt, da det nuværende system allerede er brudt sammen, mener den polske finansminister.

    – Vi har brug for ændringer i pensionssystemet. Regeringen er ved at gennemgå pensionssystemet, men der er ikke taget nogen beslutninger endnu, siger Rostowski, til det polske dagblad Rzeczpospolita avis.

    Systemet er brudt sammen

    – Ikke alene er fundamentet i pensionssystemet brudt sammen, men også det politiske og moralske grundlag er væk, sagde han.

    I midten af april sagde Rostowski, at den pensionsreform der blev indført i 1999 var en kæmpefejl, og en kortsigtet løsning for at lade pensionerne redde statens finanser.

    Forslag til ændringer

    Arbejdsministeriet i Polen har foreslået en gradvis omlægning af den private pensionsfond (OFE) til en statsgaranteret fond, der kan yde sikkerhed for de polske medarbejdere der skal pensioneres indenfor de næste ti år.

    Men den polske finansminister, der også er vicestatsminister, mener, at der skal langt større og gennemgribende reformer til, for at redde det polske pensionssystem.