Polens fodbold-drenge vandt over Danmark


WARSZAWA: Polens U-21 landshold i fodbold, besejrede i går Danmark på hjemmebane.

LÆS  Polen slutter atletik-VM med en verdensrekord

Det dansk U-21 landshold tabte i aftes til Polen med 1 – 0. Det var den danske landstræner Morten Wieghorst debut for de unge fodboldtalenter. Danskerne mødte et effektivt og velspillende polsk mandskab.

Danmark forsøgte det bedste de havde lært, men lige lidt hjalp det. Danskerne fik aldrig flow i spillet, og derfor blev det til et 1-0-nederlag til Polen for det danske U21-landshold. Morten Wieghorst havde debut som U21-træner, men han kunne dog godt unde polakkerne sejren, skriver bold.dk.

LÆS  Robert Lewandowski er ugens fodbold spiller i Europa

Fortjent sejr

– På baggrund af polakkernes 2. halvleg synes jeg, der var tale om en fortjent sejr. Modsat 1. halvleg, hvor jeg synes, vi spiller fornuftigt og får vist noget af det, som vi har trænet, så bliver 2. halvleg fuldstændig på polakkernes præmisser, så man kan og skal ikke pille ved den polske sejr, sagde Morten Wieghorst til bold.dk efter kampen.

LÆS  Polen skal have ny fodbold landstræner

– Vi har et ungt hold med mange fra 1992 årgangen og Polen er et fysisk stærkt og atletisk hold, der får rystet os lidt, men jeg har fortsat høje forventninger til holdet, og i dag fik vi gjort os nogle gode erfaringer, som vi kan tage med os til vores kommende vigtige opgaver.

LÆS  UEFA: Flere værtslande til EM 2020 i fodbold?

Venskabskamp

– Ingen er tilfredse med at tabe en kamp. Heller ikke selvom der er tale om en venskabskamp. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kommer til at slå tilbage. Det ved jeg, drengene vil være opsat på. Vi lærer af det her nederlag. Vi skal finde noget mere ro på vores opbyggende spil.

LÆS  Dansk fodboldspiller skifter til polsk klub