kim_rasmussen
WARSZAWA: Polens håndboldpiger, der er verdens fjerde bedste, skal spille OL-kvalifikation mod Mexico, Sverige og Rusland. Kampene spilles i Rusland.

Efter de polske håndboldpigers succes ved VM i Danmark før jul, skal polakkerne ud i en kvalifikationsturnering til OL. Kampene spilles fra den 18. – 20. marts.

Polen til Rusland

Til stor beklagelse for det polske håndboldforbund, ZPRP, skal polakkerne spille deres turnering i Rusland. Russerne har endnu ikke fundet et spillested til turneringen, der udover Polen omfatter Sverige, Mexico og Rusland, som de polske piger besejrede ved VM.

Danmark på hjemmebane

Mere glæde er der i Danmark over lodtrækningen. Danmark skal spille mod Rumænien, Uruguay og Montenegro i Aalborg.

Den tredje gruppe til OL-kvalifikation spilles i Frankrig, og i puljen er værtslandet, Holland, Japan og Tunesien.

Verdens bedste håndboldtræner

De polske håndboldpiger, der opnåede en flot fjerde plads ved VM i Danmark, har danskeren Kim Rasmussen som landstræner.

Kim Rasmussen er nomineret til verdens bedste håndboldtræner, og læsere, der synes han fortjener den titel, kan hjælpe til i processen ved at stemme på nedenstående link.

STEM PÅ KIM RASMUSSEN
Eksternt link: Verdens bedste håndboldtræner for kvinder 2015

Dansk-polsk håndbold

I januar spilles der EM håndbold for herrer i Polen. De danske håndbold drenge får base i Gdansk, og skal spille de indledende kampe den 16., 18. og 20. januar.
Finalerne spilles i Krakow den 31. januar.

OL kvalifikation for herrer

Herrernes OL-kvalifikationspuljer, der spilles 8.-10. april, offentliggøres lige efter EM (EURO 2016) i Polen.