Polens Kasia er finaleklar til European Song Contest

    kasia_mos_polen_melodi_grand_prix_2017_polennu_afrejse

    Den 30-årige sangskriver, musiker, danser og sanger Kasia Mos fra Bytom ved Katowice, sikrede tirsdag aften Polen og sig selv adgang til finalen på lørdag ved Eurovision Song Contest i Kiev. Her ses hun inden afrejsen til Kiev fra Warszawa Chopin Lufthavn. Privatfoto.


    KIEV: Kasia Mos, der er Polens bidrag til European Song Contest, sikrede sig tirsdag en plads i finalen lørdag aften.


    Den 30-årige polak Kasia Mos sikrede sig tirsdag aften en plads i finalen ved European Song Contest i Kiev med sangen Flashlight. Det polske bidrag blev ved en afstemning blandt seere og juryer sendt videre til finalen sammen med ni andre lande.

    SE OG HØR
    Youtube: Kasia Mos ved Polens MGP finale

    Musikalsk familie

    Kasia (Katarzyna) Mos kommer fra en musikalsk familie. Hendes far var dirigent og hendes mor har spillet som professionel i mange år. Kasia har også en bror der er musiker. Hun er uddannet i cello og klaver på Frederic Chopin skolen i Bytom lidt nordvest for Katowice. I oktober var hun på forsiden af det polske Playboy-magasin.

    Turne i USA

    I 2011 var hun en del af The Pussycat Dolls Burlesque Revue, der optrådte i USA, og året efter deltog hun i det polske talentprogram Must Be The Music, hvor hun nåede semifinalen.
    Siden hen har hun blandt andet medvirket i musicals i Polen, og i 2015 udsendte hun sit debutalbum ‘Inspination’. Kasia Mos har tidligere forsøgt sig i Polens Melodi Grand Prix i 2006 og 2016, men først i år lykkedes det hende at vinde med nummeret ‘Flashlight’.

    SE OG HØR
    Youtube: Kasia Mos med studieudgave af Flashlight

    Polske bidrag siden 1994

    Polen debuterede i Eurovision Song Contest i 1994, hvor Edyta Gorniak opnåede en flot andenplads med ‘To nie ja!’.

    Den placering har Polen ikke formået at forbedre siden, men i 2003 blev Ich Troje nummer syv med ‘Keine Grenzen-Zadnych granic’, og sidste år sikrede Michael Szpak landets tredje top 10-placering med nummeret ‘Color Of Your Life’, som tv-seerne havde på en tredjeplads, men som dog måtte nøjes med en samlet ottendeplads på grund af juryen, skriver DR. Polens måske mest mindeværdige bidrag er ‘My Slowianie’ fra 2014, som duoen Donatan og Cleo sang til en 14. plads i København. Optrædenen huskes især for de storbarmerede kvinder, der vaskede tøj og kærnede smør på scenen.

    Finale lørdag

    18 nationer deltog i semifinalen i Eurovision Song Contest tirsdag aften. De ti der gik videre til finalen lørdag var, foruden Polen: Moldova, Aserbajdsjan, Grækenland, Sverige, Portugal, Armenien, Australien, Cypern og Belgien.

    Anden semifinale

    Den anden semifinale, hvor Danmark er blandt deltagerne, gennemføres torsdag aften og transmitteres af DR 1 direkte fra klokken 21.00.