Polens overhus vil forbyde kommunistiske gadenavne

    Polens_Senat

    Senatet, der er overhuset i det polske parlament, vil forbyde kommunistiske vejnavne. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Parlamentets overhus, Senatet, har lavet et lovforslag, der skal forbyde de sidste kommunistiske gadenavne i Polen.


    Selvom de fleste kommunistiske statuer, symboler og gadenavne blev fjernet lige efter det kommunismens fald i 1989, er der stadig cirka 1400 gadenavne i Polen, der hylder kommunist-tidens helte og begivenheder.

    Skal fjernes

    Senatet, der er overhuset i det polske parlament, behandler i øjeblikket et lovforslag, der vil slå fast, at gadenavne ikke kan mindes personer, organisationer, begivenheder eller datoer, der symboliserer kommunismen eller andre totalitære regimer.

    Flere millioner zloty

    Polens regering vurderer, at det vil koste flere millioner zloty at implementere loven, og indtil videre er landets kommuner de største modstandere af loven, da det er kommunerne, der vil stå med de største udgifter.

    Regeringen stemmer afgørende

    Hvis loven skal vedtages, skal den igennem parlamentets underhus, Sejmen. Her har det socialdemokratiske SLD og den liberale Palikot-bevægelse meddelt, at de vil stemme imod lovforslaget, mens Lov og Retfærdigheds-partiet (PiS) vil stemme for.

    Det bliver derfor regeringspartiet PO, der bliver tungen på vægtskålen. Medlem i senatet for PO Jan Rulewski har til dagbladet Rzeczposlolita sagt, at lovforslaget kan forventes at give splittelse i PO.